Logo

Dyrekølle med tranebærkompot - prøv Kogebog.dk i dag 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dyrekølle med tranebærkompot - prøv Kogebog.dk i dag 💘 

 
Dyrekølle med tranebærkompot er en lækker og delikat vinterret, du kan imponere dine gæster med. Prøv opskriften, der serveres med smørstegte kartofler her.
(12 pers.) Stegetid: Ca. 2 timer ved 200 °C.

 
# Ingredienser
Tranebærkompot:
1,2 liter vand
250 g sukker (ca. 3 dl)
350 g frosne tranebær
5 faste, modne og uskrællede pærer i tynde både (ca. 750 g)

 
Dyrekølle:
1 udbenet dyrekølle, ungt dyr (ca. 2½ kg)
25 tørrede, hakkede enebær
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
7 dl vand
3 dl piskefløde

 
Sauce:
stegesky fra dyrekøllen
½ dl lage fra tranebærkornpotten
25 g Danablu 50+ i mindre stykker
1½ tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl piskefløde
4 spsk hvedemel evt. kulør

 
Smørstegte kartofler:
150 g smør
3 kg små, kogte og pillede aspargeskartofler
50 g hakkede hasselnøddekerner

 
* Tilberedning
Tranebærkompot: Bring vand og sukker i kog i en gryde.
Tilsæt tranebær og pærer.
Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
Tag frugterne op med en hulske og gem dem.
Kog lagen ind ved kraftig varme, uden låg, til der er ca. 3 dl.
Hæld 2½ dl varm lage over frugterne (gem ½ dl lage til saucen).
Lad tranebærkornpotten trække tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.

 
Dyrekølle: Fjern sener og hinder fra køllen og tør den godt.
Bind bomuldsgarn om 3-4 steder så køllen holdes sammen.
Gnid den med enebær, salt og peber.
Læg køllen i en bradepande (ca. 6x22x30 cm) og steg den nederst i ovnen.

 
Hæld efter ½ time vand og piskefløde ved.
Tag dyrekøllen ud af ovnen efter i alt 1 time og 50 min og
mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 75 °C.

 
Si skyen fra og steg evt. dyrekøllen færdig de sidste 10 min.
Lad den hvile tildækket i ca. ½ time.

 
Sauce: Kog stegeskyen ind ved kraftig varme til der er ca. 8 dl.
Tilsæt lagen fra kompotten, ost, salt og peber.
Rør fløde og mel sammen og kom det i den kogende sauce.
Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. Smag saucen til.

 

Dyrekølle med tranebærkompot - prøv Kogebog.dk i dag 💘 


Smørstegte kartofler:
Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en sauterpande og
tilsæt halvdelen af kartofler og nødder.
Steg dem ved svag varme i ca. 5 min til kartoflerne er let gyldne.
Vend forsigtigt rundt i blandingen under stegningen.
Steg den anden halvdel af kartoflerne på samme måde.

 
Se alle de bedste opskrifter med Dyrekølle

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.941 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her