Logo

Dyrebov, stegt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dyrebov, stegt 

 
Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 30 min. Stegetid og hviletid: ca 1½ time. 6 personer.

 
# Ingredienser til Dyrebov, stegt:
1 dyrebov (ca 1½ kg)
50 g smør
100 g fersk spæk
6 enebær
salt og peber
3 dl (vildt)bouillon eller delvis rødvin
Evt. ufarvet bomuldsgarn

 
Sauce:
3 dl stegesky
1 dl (vildt) bouillon eller vand
½ dl tør madeira eller portvin
1 spsk Maizena eller 1½ spsk hvedemel
1 spsk smør (10 g)
salt og peber
*
Sådan laves Dyrebov, stegt:
1. Befri boven for sener og hinder.
Gnid den med salt og peber og knust enebær.

 
2. Smelt smørret i en stor stegegryde og brun boven på alle sider.
Kog gryden af med lidt bouillon eller vin.

 
3. Læg boven på ovnristen over bradepanden.
Læg tynde spækskiver over.
De kan eventuelt bindes fast, stik dem ikke fast i kødet.
Hæld grydeafkoget ved, og suppler med lidt bouillon eller vin.

 
4. Sæt stegen i en 180 °C varm ovn og lad den stege i 1¼ time.
Se til, at der er rigelig væske under hele stegetiden, ellers bliver kødet tørt.

 
5. Tag boven ud af ovnen.
Pak folie eller fedtskyende papir om den og dæk den med et viskestykke.
Lad den hvile mindst 10 min, før der skæres af den, så når varmen at fordele sig ensartet i kødet og saften bliver hvor den skal.

 
Sauce:
6. Si stege skyen ned i en gryde, suppler med den ene dl (vildt)bouillon eller vand, tilsæt portvin eller madeira, og lad det koge for ret god varme uden låg, til alkoholen er fordampet og vinsmagen koncentreret. Det varer 3-4 min.

 
7. Gnid hvedemel og smør sammen og pisk denne smørbolle i saucen.
Lad den atter koge op, smag til med salt og peber og kog den nogle min.

 
Anretning:
8. Fjern spæk og eventuel snor.
Læg et snit langs bovens fladeste side og løsn benet med små, rappe snit.
Vrid benet ud.
Skær ikke for tynde skiver af stegen, og læg dem på et varmt fad.
Server saucen til.
Halve, kogte æbler med rønnebærgele er klassisk tilbehør til vildt, og waldorfsalat.
Små faste pillekartofler og bouillon kogte kastanjer er også udmærket, ligesom enhver form for svampe klæ'r vildt. Se fx Champignon, rødvinsdampede.

 
Tips: Boven kan udbenes før stegning, vildthandleren gør det gerne, så er den nemmere at håndtere, og man har basis til vildtbouillon, men den smager af mest stegt med ben. Vildtbouillon kan koges på ben og afpuds og ureelt vildt, der fås billigt hos vildthandleren.
Se i øvrigt Dyrebov, farseret. Boven kan også intervalsteges, se Culotte, ovnstegt.
Saucen kan »krydres« med rønnebær- eller ribsgelé eller med lidt roquefort.
Og så kan smør og hvedemel til jævning af saucen udskiftes med ¾ dl (piske)fløde.
Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Dyrekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 26.921 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her