Logo

Dybfrysning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dybfrysning 

 
Da fryseren blev lanceret, gav den enorme muligheder. Høsten af bær, frugt og grønsager giver fine råvarer hele vinteren. Brød kan altid serveres friskt, og færdige retter kan portionsvis gemmes til frokoster og hurtige middage.

 
Hvad sker ved frysning?
Dybfrysning slår ikke levnedsmidlets mikroorganismer ihjel, men stopper deres vækst. Når levnedsmidlet tøes op, bliver de aktive igen. Frosne varer kan ikke mugne eller gære. Du behøver ikke tilsætte konserveringsmiddel.

 
Bær behøver ikke forbehandles før frysning. Frugt som æbler, pærer og blommer bliver bedst, hvis de fryses i sukkerlage. Æbler og andre frugter kan også koges først og passeres til mos.
De fleste grønsager blancheres et par minutter før de fryses ned. Undtagelser er krydderurter som dild, persille og purløg.

 
Kød, fisk og fjerkræ kan med godt resultat fryses ned rå.

 
Hurtig indfrysning
Når indfrysningen starter, bør fryserens temperatur være -25 °C eller lavere. Hvor meget du kan lægge i ad gangen, står i fryserens brugsanvisning. Som regel er det 5-8 kg varer pr. 100 liter fryser. Det er bedst, hvis det som skal fryses, er koldt, når det lægges ned. Du sparer energi, og temperaturen i fryseren stiger ikke så meget.

 
Ved en for høj temperatur sker indfrysningen for langsomt. Der dannes iskrystaller som sprænger cellevæggene, og varerne bliver tørre og kedelige når de tøes op.

 
Lagringstemperaturen skal være -180 °C. En fryser der er fyldt op sparer energi og har lettere ved at holde temperaturen end en halvfyldt.

 
Bær og frugt
Alle bær og mange frugter kan fryses på tre måder: Uden sukker, med sukker og i sukkerlage.
• Pluk bær og frugt i tørt vejr.
Hindbær kan plukkes direkte i frostemballagen. Frys dem så nyplukkede som muligt.

 
• Rens bærrene. Fjern beskadigede og dårlige bær. Nip stikkelsbær. Kirsebær behøver ikke udstenes. Læg bløde bær for sig og brug dem til mos eller puré.


• Hvis bærrene skal skylles gøres det inden stilke fjernes.
Så bevares smag og saft. Lad frugterne dryppe godt af.

 
• Faste bær som stikkelsbær pakkes i fryseposer, bløde bær som jordbær i plastboxe.

 
• Visse bær er gode at mixe til puré og fryse i boxe. Solbærpuré er praktisk at have - lige til at tage op og bruge til sorbet, parfait eller som fyld. Men frys også nogle hele bær ned.
Med flere poser i fryseren kan du tage den ønskede mængde op og koge syltetøj eller saft i mindre mængder og således have frisk syltetøj i hele vinter- og forårssæsonen

 
• Frugt kan løsfryses eller fryses i sukkerlage. Skræl pærer og æbler. Del dem i halve eller både. Ferskner og blommer kan evt. flåes. Skold dem gerne først.

 
Tørsukrede bær
Sukker beskytter bær mod iltning, så farve, aroma, konsistens og vitaminer bevares bedre.
Ca 1 liter bær kræver ½-4 dl sukker, til ca 5 liter bær behøves 2½-7½ dl sukker (afhængig af bærrenes sødme). Læg de tørre eller godt afdryppede bær lagvis i boxene med sukkeret.

 
Rårørte bær
Meget modne, bløde bær bliver bedst, hvis de mixes eller røres med lidt sukker. 1 liter rensede bær kræver 1-1½ dl sukker.

 
Frysning i sukkerlage
En god metode til fx kirsebær.
Sukkerlage til 1 liter rensede bær laver du af 2½ dl vand og 1-2 dl sukker, 4 liter bær kræver 1 liter vand og 4-8 dl sukker.
Giv sukkerlagen et opkog. Afkøl. Læg bærrene i glas eller boxe. Hæld lage på så bærrene dækkes. Fyld ikke helt - lagen udvider sig noget ved frysningen.

 
På samme måde kan blommer, halve æbler, pærer eller ferskner fryses. Til 2 kg frugt bruges 1 liter vand og 1½-2 dl sukker.
Frugterne koges knapt møre nogle minutter i lagen. Tag dem op med en hulske. Afkøl frugten og pak den i fryseposer eller boxe. Hæld den kolde lage på.
Blommer kan fryses hele med skal og sten i fryseposer. Gode til marmelade, saft, eller syltetøj.

 
Grønsager
Alle grønsager undtagen krydderurter, skal blancheres. Ellers kan enzymer i grønsagerne give smags-, konsistens- og farveforandringer.

 
• Bønner og sukkerærter nippes, dvs. trådene langs bælgens sider skal trækkes af.

 
• Spæde rødbeder børstes godt.
Rodtrådene skal blive på. Skræl rødbederne efter blancheringen.
• Nye kartofler skrabes og sorteres efter størrelse, så koger de mere jævnt, når de er tøet op.

 
• Nælder, spinat, sølvbede og grønkål skylles godt. Riv bladene løs fra stænglerne. Blancher bladene og hak dem. Spæde spinatblade kan være hele.

 
• Rodfrugter og porrer til færdige suppeblandinger strimles og blandes.


Dybfrysning 

Tyttebær, hindbær, blåbær, multebær og ribs kan renses og tørsukres. Undgå at skylle hvis det er muligt. Jordbær kan skives og tørsukres. Hele bær kan også tørsukres.


Dybfrysning 

Blommer, halve æbler, pærer eller ferskner kan koges i sukkerlage. Pak frugten i plastboxe og hæld kold lage på. Dæk med tynde citrusskiver så mørkner frugten ikke så let.


Dybfrysning 

Grønsager blancheres 2-6 minutter afhængig af sorten, afkøles hurtigt og pakkes. Tiden fra høst til frysning skal være så kort som muligt, så bevares smag, farve og vitaminer. Bland gerne sorter som porre, peberfrugt. squash - lige klar til gryder, supper eller gratiner.


Dybfrysning 

Bladgrønsager, ærter og bønner blancheres. Spinat, nælder, sølvbede og grønkål hakkes. Små fine ærtebælge pakkes i små portioner. Persille og dild kan hakkes direkte i små boxe, purløg ligeså. Smuldr krydderurter direkte fra pakken når den skal i retten.

 
Blancher sådan her:
1 kg grønsager
3-4 liter vand
1 tsk salt/liter vand

 
1. Læg ca 500 g grønsager ad gangen i kogende, saltet vand.
Kog hurtigt, højst et par minutter.

 
2. Tag grønsagerne op med en hulske eller hæld dem i et dørslag. Afkøl dem hurtigt under rindende koldt vand, så farver og vitaminer bevares.

 
Svampe
Frys svampe nyplukkede, blancherede - med eller uden væde - eller smørstegte. Alle spisesvampe kan fryses hver for sig eller blandes.
Rens svampene. Skyl kun hvis det er nødvendigt. Del store svampe.
Blancher svampene i en gryde ved svag varme til de er faldet sammen. Køl helt af.
Svampe med væde fordeler du i små plastboxe. Hæld væden på, evt. spædet med lidt koldt kogt saltvand. Fyld kun boxene til 2 cm fra kanten.

 
Smørstegte svampe: Steg de rensede svampe i lidt fedtstof til de falder sammen. Lad dem køle af, pak ind og frys ned.

 
God indpakning
Valget af indpakning er vigtigt for resultat og holdbarhed. Materialet skal være så tæt, at det ikke slipper fugtighed, smag eller lugt ind eller ud. Det skal desuden beskytte mod stød og udtørring. Særlig vigtigt er det med holdbart materiale, når der er ben, som kan rive yderposen itu.
Plast eller alufolie er mest almindeligt. Hvad du vælger, afhænger af hvad der skal fryses.
Det er vigtigt altid at vælge materiale som er beregnet til frysning. Alufolie skal altså være mærket frysefolie.
Flergangspakninger skal være lette at rengøre. Anvend gerne fx mælke-, juice- eller yoghurt- pakninger. De er gode som yderemballage til fryseposer af plast.

 
Fryse tips
• Vælg nyhøstet og friskt. Kort tid fra høst til frost!

 
• Pak godt ind - så undgåes udtørring og forringet smag.


• Gem ikke for længe. Gå fryseren igennem af og til, fx ved afrimning.

 
• Sørg for at opbevaringstemperaturen er rigtig: -18 °C.


• Langsom optøning giver det bedste resultat. Gerne i køleskabet.

 
Mælk, ost og æg
De fleste mælketyper kan fryses. Bedst resultat giver en helt uåbnet pakning. Lad mælken tø helt op. Ryst den godt inden brug.
Holdbarhed ca 3 mdr.

 
• Kærnemælk er ikke velegnet, da den skiller ved optøning.

 
• Fløde der har været frossen kan ikke piskes til skum, men er fin i madlavning. Rester kan fryses ned som isterninger. Gode at bruge i en sauce, fx cremefraiche egner sig ikke til frysning. Den bliver grynet.

 
• Ost kan fryses. Optøes ved stuetemperatur, så den ikke smuldrer. Frys reven ost i små pakninger til fx gratiner. Fede oste egner sig bedst.

 
• Æg kan fryses blot de er let sammenpiskede. Hvider og blommer kan fryses hver for sig.
Holdbarhed ca 6 mdr.

 

Dybfrysning 
Færdige retter kan tilberedes og fryses i pakninger med en eller flere portioner.
Lav gerne en større portion af fx hvide bønner, risotto eller ratatouille og frys ned. Eller tilbered en portionsfisk med sauce eller krydret grønsagsmix ovenpå.
Før festen kan du begynde forberedelserne i god tid og fryse ned, så retterne kan tages ud, optøes og varmes på selve dagen.

 
Kød
Alt kød kan fryses: svine-, kalve-, okse- og lammekød, vildt og kylling.

 
• Kød skal fryses hurtigt og i ikke for store stykker. Det tager for lang tid for en steg på 3-4 kg at blive frossen. Der dannes store iskrystaller som sprænger cellerne, og det optøede kød bliver tørt og kedeligt.

 
• Råt kød skal udbenes så meget som muligt, så det ikke fylder for meget. Ben river også let hul i pakningen.

 
• Kød i skiver - bøffer og koteletter - løsfryses og pakkes ind med smørrebrødspapir mellem lagene. Så kan du tage så mange stykker ud, du skal bruge til middagen.

 
• Hakket kød lægges i plastpose og trykkes fladt ud. Så er det hurtigt at tø op. Evt. kan kødet deles i 100-gramsstykker, så kan du tage fx 200 g ud til en sauce eller 2 hamburgere.

 
Gode "fryseretter" er gryder, supper, kød i tern med sauce og grønsager, skivet steg osv. Kan fryses i portioner af alle størrelser, fx til frokostanretninger.

 
Fisk
Fisk kan fryses rå eller tilberedt. Fed fisk holder sig længere hvis den fryses i vand.

 
• Fisken gøres i stand. Fjern indvolde, skæl, finner og gæller. Al fisk kan også fryses i fileter.
Det er meget vigtigt, at pakningen er lufttæt, for fisk udtørrer og harskner meget hurtigt.

 
• Frossen fisk tilberedes uoptøet eller halvtøet. Retter af fisk gøres helt færdige før frysning. En undtagelse er gratiner, hvor selve gratineringen sker efter optøningen. Patéer bliver også bedst, hvis de fryses før bagning.

 
Brød
Alt brød og småkager af alle slags kan fryses. Blødt brød indeholder meget vand og må derfor pakkes meget godt ind, så det ikke tørrer ud. Brød med meget fedt (fx wienerbrød) holder sig kortere tid. Max 3 måneder mod 5 måneder for almindeligt hvedebrød.

 
• Frys gerne brød ned i pakninger der passer til en dags forbrug.
Skær evt. brødet i skiver, som kan lægges direkte på brødristeren.

 
• Glutenfrit brød bør skives før frysning. Så smuldrer det mindre, og du får friskt saftigt brød hver gang.

HOLDBARHEDSTABEL FOR DYBFRYSNING

Grønsager                    12 mdr.

Svampe                       12 mdr.

Frugt                           12 mdr.

Bær                             12 mdr.

Kød, magert                 10 mdr.

Kød, fedt                       3 mdr.

Hakket kød                    3 mdr.

Indmad                         3 mdr.

Fisk, mager                   3-6 mdr.

Fisk, fed                        2-4 mdr.

Madbrød                       12 mdr.

Hvedebrød                     6 mdr.

Finere bagværk (fx wienerbrød) 3 mdr.

Færdige tærter               1-2 mdr.

Færdige retter (efter fedtindhold) 3-6 mdr. 


Dybfrysning 


Kødskiver løsfryses med folie imellem og pakkes i en pakke.
Hakket kød trykkes ud og snittes i 100 g-tern.
Nemme at brække det rette antal fra hinanden!


Dybfrysning 

Fed fisk fryses bedst i vand til en blok.
Her er det makrel som er lagt i en form. Vand hældes på og formen stilles i fryseren.
Når blokken er frossen tages den ud af formen og pakkes i frostpose.


Dybfrysning 

Uhævet, ubagt brød kan fryses som dej eller formet på en plade.
Tag pladen ud af fryseren og pak i poser.
Når de skal bages, optøes bollerne og bages ved ca 25 °C lavere temperatur end ved sædvanlig bagning.

 

Se de bedste opskrifter der er Fryseegnet

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 17.155 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her