Logo

Dolmades, tyrkiske, kolde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dolmades, tyrkiske, kolde

 
Dolmades egner sig som hors d'oeuvre, mellemmåltid, snacks eller de kan indgå i en kold buffet.
Forret. Arbejdstid: ca 45 min. Kogetid i alt: ca 1 time Afkøling: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. Antal: ca 20 stk.

 
# Ingredienser til Dolmades, tyrkiske:
25-30 vinblade (evt. konserverede)

 
Fyld:
3 løg (ca 250 g)
½ dl olie
75 g langkornede ris (ca 1 dl)
1 dl kogende vand
1 spsk friskhakket mynte
1 spsk pinjekerner
1 spsk korender
salt og peber

 
Kogelage:
saft af 1 citron
1 dl kogende vand
½ dl olie
*
Sådan laves Dolmades, tyrkiske:
1. Skyl friske, meget unge vinblade forsigtigt i koldt vand og kom dem derefter i kogende vand i 2 min.
Tag dem op og lad dem dryppe af i en sigte før de duppes tørre.
Konserverede vinblade skal blot dryppe af.

 
Fyld:
2. Pil og hak løgene fint. Varm olien i en gryde og lad løgene snurre klare heri.
Kom de rå ris i og lad dem stege med under omrøring i et par min.

 
3. Tilsæt kogende vand, mynte, pinjekerner, korender, salt og peber.
Læg låg på og lad det snurre ca 10 min, til væden er opsuget. Lad det køle af.

 
4. Læg ¾ af vinbladene ud på køkkenbordet med den blanke side nedad.
Kom en tsk af fyldet på hvert blad, fold siderne ind og rul forsigtigt sammen til en lille pakke.

 
5. Læg et lag vinblade i bunden af en dyb pande og fordel de fyldte vinblade derpå tæt ved siden af hinanden med åbningen nedad, så de ikke åbner sig under tilberedningen.
Hvis der lægges flere lag, så kom vinblade imellem lagene.

 
6. Bland citronsaft, vand og olie og hæld det over vinbladsrullerne.
Læg en tallerken over bladene som pres og kom låg på.

 
7. Kog dolmerne ved meget svag varme i ca 40 min.
Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis de koger tørre.
Lad dolmerne blive på panden, til de er kølet af.
Hæld eventuel overskydende væde fra, læg dem på et serveringsfad og opbevar dem i køleskabet, til de skal spises.

 
Tips: Friske vinblade kan være svære at skaffe, men de konserverede fås i mange special- eller indvandrerbutikker, enten vakuumpakkede eller på dåse.
Letkogte hvidkåls- eller spidskålsblade kan erstatte vinbladene.

 
Sådan laves Dolmades, tyrkiske:


Dolmades, tyrkiske, kolde 
1. Skyl vinbladene forsigtigt i koldt vand og kom dem i kogende vand i 2 min.
Tag dem op og lad dem dryppe af, før de duppes tørre.
Konserverede skal blot dryppe af.


Dolmades, tyrkiske, kolde 

2. Lav fyldet og lad det køle af.


Dolmades, tyrkiske, kolde 

3. Læg ¾ af vinbladene ud på køkkenbordet med den blanke side nedad.
Kom en tsk fyld på hvert blad. Fold siderne ind og rul dem sammen til en lille pakke.


Dolmades, tyrkiske, kolde 

4. Læg et lag vinblade i bunden af en dyb pande og fordel de fyldte vinblade herpå, tæt ved siden af hinanden med åbningen nedad.


Dolmades, tyrkiske, kolde 

5. Hvis der lægges flere lag fyldte vinblade i panden, så kom vinblade imellem lagene.
Hæld kogelagen over.


Dolmades, tyrkiske, kolde 

6. Kog dem ved meget svag varme i ca 40 min.
Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis de koger tørre.
Lad dem køle af i panden.

 

Se flere opskrifter fra Tyrkiet

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.283 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her