Logo

Dip - 5 slags

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dip - 5 slags  


Dip - avocado, chili, senneps, grøn, hvidløg og ostedip | let og godt på Kogebog.dk 💘 

Tilbehør Sauce. Arbejdstid: ca 5-10 min. pr. stk. Let at lave. Mellem pris.

 
# Ingredienser til Avocado-dip:
2 avocado
1¾ dl cremefraiche
2 spsk citronsaft
1 knsp cayennepeber
salt og peber
lidt finthakket purløg til pynt
*
Sådan laves Avocado-dip:
Blend avocadokødet med citronsaft eller mos det gennem en sigte.
Rør cremefraiche i og smag til med krydderier. Drys purløg over.
---

 
# Ingredienser til Chili-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl ymer eller cremefraiche
2 spsk konc. tomatpuré
1 spsk chilisauce
nogle dråber tabasco
salt og peber
*
Sådan laves Chili-dip:
Rør ingredienserne sammen, smag saucen til og drys eventuelt lidt paprika over ved servering.
---

 
# Ingredienser til Sennepsdip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl yoghurt naturel
1-2 spsk stærk fransk sennep
1 spsk citronsaft
1 hårdkogt æggeblomme
salt og peber
*
Sådan laves Sennepsdip:
Mos æggeblommen ud med lidt af cremefraichen, bland de øvrige ingredienser i og smag til med salt og peber.
---

 
# Ingredienser til Grøn dip:
1¾ dl cremefraiche
100 g kvark
3-4 spsk finthakket persille
2-3 spsk finthakket purløg
2 spsk finthakket dild
2 spsk finthakkede basilikumblade
salt og peber
*
Sådan laves Grøn dip:
Rør cremefraiche og kvark sammen.
Rør krydderurterne i og smag til med salt og peber.
Pynt med lidt hakket grønt før servering.
Andre krydderurter kan bruges.
Til skaldyr kan fx dildsmagen forstærkes, og der kan krydres med finthakket fennikeltop.
---

 
# Ingredienser til Hvidløgs-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl Cultura eller A-38
½ revet løg
2 knuste fed hvidløg
3-4 spsk hakket persille
salt og peber
*
Sådan laves Hvidløgs-dip:
Rør samtlige ingredienser sammen og smag dip'en til med salt og peber.
---

 
# Ingredienser til Oste-dip:
1¾ dl cremefraiche
1 dl mayonnaise
75 g roquefort eller en krydderurte smøreost
salt og peber
*
Sådan laves Oste-dip:
Mos osten gennem en sigte og rør den jævn med cremefraiche og mayonnaise.
Smag til med salt og peber.
---

 
Tips: Dip'ene har godt af at hvile en times tid i køleskabet inden brug.
Ordet dip er hentet i engelsk og betyder at dyppe. Det er efterhånden gået over til at betegne en kold, tyk dressing, der bruges sammen med snacks, grønsager, skaldyr m.m. Hvor emnet er egnet, kan man sætte en pind i. Cremefraiche er velegnet som hovedingrediens. Den kan bruges alene eller den kan røres op med andre surmælksprodukter og mayonnaise, alt efter smag og efter hvor fed dip'en ønskes. Dip'en er lettere at få tyk nok (så den ikke løber), hvis man bruger cremefraiche, der har stået nogle dage i køleskab. Dip kan serveres som tilbehør til drinks før en middag, og således udgøre en lille forret. Vælg et par dips, der gerne må være meget forskellige.
Dip kan også bruges som salatdressing eller som kolde saucer til kød og fisk.

 

Se alle de bedste opskrifter med Dip

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (21 stemmer)
Siden er blevet set 11.131 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her