Logo

Dildkød, svensk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dildkød, svensk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, kød: ca 45 min. Kogetid, sauce: ca 10 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Dildkød, svensk
1 kg lammebov eller lammebryst
8-10 dl vand
1 bdt dild
1 bdt persille
1 gulerod
1 porre eller 1 løg
salt

 
Sauce:
5 dl suppe fra lammekødet
2 spsk smør (30 g)         .
1½ spsk hvedemel (15 g)
2 spsk eddike
2 tsk sukker
3-4 spsk hakket dild
salt og peber
Pynt: 1 spsk hakket dild
*
Sådan laves Dildkød, svensk
1. Læg kødet i en gryde og hæld så meget vand ved, at det netop dækker.
Bring vandet til kogepunktet, skum suppen, tilsæt salt og skum igen.

 
2. Gør grønsagerne i stand og del dem et par gange.

 
3. Tilsæt grønsager, persille og dild og kog kødet under låg ved svag varme ca 45 min.
Kødet skal være så mørt, at benet nemt løsner.

 
4. Tag kødet op og hold det varmt, tildækket i et varmt fad.

 
Sauce:
5. Si suppen og tag 5 dl fra, bring den i kog.

 
6. Smelt smørret i en gryde, rør melet i og tilsæt suppen lidt ad gangen under omrøring.
Saucen skal være temmelig tyktflydende.

 
7. Smag til med eddike og sukker og lad saucen koge ca 10 min.
Smag til med salt og peber og tilsæt dilden.
Herefter må saucen ikke koge, så mister dilden sin smag og friske farve.

 
Anretning:
8. Skær kødet i skiver eller stykker og læg dem på et halvdybt fad.
Hæld saucen over og pynt med hakket dild.
Server straks.

 
Tips: Spis pillekartofler til. Kalvebov eller kalvebryst er også særdeles godt til denne ret, men så må kogetiden næsten fordobles.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Dild

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.190 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her