Logo

Cuvette, ovnstegt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cuvette, ovnstegt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: ca 40 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Cuvette, ovnstegt:
1 cuvette (ca 1 kg)
salt og peber

 
Sauce:
1 (skalotte)løg
10 g smør (ca 1 spsk)
1 spsk Maizena eller 1½ spsk alm. hvedemel
3½ dl bouillon eller vand
200-250 g champignon
salt og peber
*
Sådan laves Cuvette, ovnstegt:
1. Rids fedtlaget i store tern eller i striber med en skarp kniv.

 
2. Læg stegen på ovnristen over bradepanden.
Sæt den i en godt varm ovn, 225 °C, i 12-15 min.
Tag den ud og dæmp varmen til 170 °C.

 
3. Kom bouillonen i bradepanden, når temperaturen er dalet, ellers fordamper det omgående.
Krydr cuvetten med salt og peber, sæt den atter i ovnen og steg den færdig, det varer ca 25 min, så er den rosa.
Et stegetermometer skal vise 62 °C som kødets midtertemperatur.

 
4. Tag stegen ud, læg den på et varmt fad og dæk den med folie.
Gerne også med et viskestykke.
Lad kødet stå mindst 10 min. før der skæres af det.
Så når varmen at fordele sig ensartet i kødet og saften bliver hvor den er.

 
5. Sauce:
Befri svampene for rodskive og skyl dem kort og koldt.
Tryk dem tørre og skær større svampe i skiver, mindre kan deles en gang.
Pil og hak løget.

 
6. Varm smørret i en gryde og kog det hakkede løg klart heri.
Kom svampene ned til løgene og svits dem et par min.
Hæld stegeskyen (evt. siet) og bouillon eller vand ned til løg og svampe, der skal være mindst 3½ dl væske.
Kog det igennem.

 
7. Gnid smør og hvedemel sammen til en smørbolle og pisk det i saucen.
Kog op, smag til med salt og peber, og lad saucen koge yderligere 3-4 min. for svag varme uden låg.

 
8. Skær cuvetten ud fra den brede ende.
Den skal skæres på tværs af fibrene, og det kan være nødvendigt at ændre skæreretning undervejs, da cuvetten ikke er en muskel. Se evt.: Culotte, udskæring af
Server straks og server saucen til.

 
Tips: Svampene i saucen kan udelades eller erstattes med andre svampe, fx østershatte sen-efterår og vinter, når de har sæson.
En for lys sauce kan tilsættes et par dråber kulør.

 
Marinering:
At marinere en cuvette er en god ide, fordi den ikke er helt så nem at få mør som fx en culotte.
Se Culotte, marineret, stegt - Tag den op af marinaden, tryk den tør, og start ved punkt 1. Stegetiden kan forkortes 5-7 min.
Intervalstegning kan også bruges til cuvette. Se Culotte, ovnstegt.
Tilbehøret holder sig i reglen til det, der ellers klæ'r rødt kød.
Kan fryses rå. Holdbarhed: ca 6 mdr.

 

Se alle de bedste opskrifter med Cuvette

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.525 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her