Når du har prøvet denne klassiske og lækre dessert, vil du
sikkert lave den igen og igen. Lav den i god tid og server med frisk frugt.
• Server med frisk frugt for at få ekstra C-vitamin og
fibre.
• 1 portion indeholder kun 7 g fedt.
Forberedelse 20 min + afkøling. Tilberedning 40 min. 8 portioner
# Ingredienser:
3 æg
1 æggeblomme
2 spsk sukker
3 dl kaffefløde
3 dl letmælk
KARAMELSAUCE:
1 ½ dl sukker
1½ dl varmt vand
* Tilberedning:
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Karamelsaucen: læg sukkeret i en tykbundet gryde.
Lad sukkeret smelte ved god varme.
Sukkeret skal være brunt, men ikke branket,
når det er færdigt.
Tilsæt det varme vand og bring blandingen i kog.
Rør rundt hele tiden.
Fordel karamelsaucen i 8 små souffleforme.
Skyl ikke gryden.
2. Pisk æg og æggeblomme med et ballonris
uden at det skummer. Tilsæt sukkeret.
Bland mælk og fløde i gryden du lavede karamelsaucen i.
Varm blandingen op til der danner sig bobler i kanten.
3. Pisk mælken i æggeblandingen, lidt ad gangen.
Si det igennem en fintmasket si.
4. Fordel æggemassen i souffleformene.
Placer formene i et vandbad (fx en bradepande eller
form med et par centimeter vand).
Stil det i ovnen og bag til massen er fast, ca. 35 min.
Lad desserten svale af og lad den derefter stå på
køl 1 time.
5. Vend desserten ud på tallerkener og
server den med frisk frugt.
Creme caramel:
Pr. portion: Energi: Kcal 171 = kJ 718
Kulhydrat 21 g Protein 6 g Fedt 7 g (37%) Fibre 0 g
Tips:
Vend desserten ud ved at lægge en asiet ovenpå formen
og vende bunden i vejret på den.
Ryst formen let så desserten slipper.
Hæld karamelsaucen ovenpå desserten.
Jo længere sukkeret smelter i gryden, desto mørkere
bliver karamelsaucen.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.