Logo

Crêpes Suzette igen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Crêpes Suzette igen 

 
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Hviletid, dej: 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer. Antal: 12 stk.

 
# Ingredienser til Crêpes Suzette:
Crêpes-dej:
120 g hvedemel (2 dl)
1 tsk sukker
3 dl (piske)fløde
2 æg
50 g smeltet smør
reven skal af ¼ usprøjtet citron
1 spsk cognac eller orangelikør (Cointreau, Grand Marnier)
 
Sauce:
50 g sukker (godt ½ dl)
saften af 1 appelsin (ca ¾ dl)
25 g smør
 
Flambering:
½ dl Grand Marnier eller Cointreau
½ dl cognac
*
Sådan laves Crêpes Suzette:
Crepes:
1. Bland hvedemel og sukker i en skål.
Pisk fløden i lidt ad gangen. Se til, at der ikke kommer klumper.
Pisk æg, smør og citronskal i.
Rør cognac eller orangelikør i og lad dejen hvile en times tid.

 
2. Pisk dejen sammen igen.
Kom kun smør på panden til den første pandekage.
Hæld ca ½ dl dej på panden. Det afhænger af pandens størrelse hvor meget, men en
pande med en diameter på 15-16 cm er god.
Vip den, så dejen fordeles i et tyndt lag over pandens bund.
Bag pandekagerne lysebrune på begge sider og hold dem varme.

 
Sauce:
3. Smelt smør og sukker på en stor serveringspande. Tilsæt appelsinsaften.

 
4. Lad saucen snurre et øjeblik, vend pandekagerne heri efter tur og fold dem i kvarter.

 
5. Læg dem side om side på panden.
Hæld likør og cognac over og drys evt. med lidt sukker.

 
6. Sæt en tændstik til. Ryst og vip panden, så alle spiritusdampene brændes af.
Lad flammerne dø ud og server straks.

 
Tips: En (fortinnet) kobberpande over et fyrfad er velegnet til flambering.
Crepes kan laves tidligere på dagen, men opvarmning og flambering bør ske lige inden serveringen.
De flamberede crepes kan drysses med smuttede, hakkede, ristede mandler.

 
Der er mange forklaringer omkring navnet på denne ret. Fælles for dem er, at »der gik ild i panden«, da den berømte køkkenchef Henri Carpentier ville servere pandekager for Edward VII. Derfor flamberingen. Oprindelig er det bare fine, tynde små pandekager forkælet med orange og likør og det smager også dejligt. Så vil du undgå flambering, kan du stoppe med punkt 4.

 

Se alle de bedste opskrifter med Crêpes

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.767 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her