Crêpes Alaska er en
raffineret ret. Kold og varm på samme tid. En lækker klassisk dessert som mange
elsker. Server den på en varm sommerdag eller en kold vinterdag. Lige meget
hvad vil alle elske denne fantastiske dessert.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
½ time. Hviletid: ½ time. Bagetid ialt: 25 min. Fryseegnet uden fyld
# Ingredienser
Pandekagedej:
3 æg
100 g (1½ dl)
hvedemel
2 dl kaffefløde
1 knsp salt
1 tsk melis
Fyld:
½ liter is
50 g mandler
* Fremgangsmåde
1. Pisk æg,
hvedemel, fløde, salt og sukker sammen til en dej.
Lad den hvile ½
time.
2. Bag tynde
pandekager, der lægges i en stak.
3. Hæld mandlerne
over med kogende vand.
Smut dem og skær dem
en gang over på langs.
Rist dem gyldne på
en tør pande.
4. Hav to ovnfaste
fade parat. Det ene lidt større end det andet.
Læg et tykt lag salt
i bunden af det største og sæt det mindre fad oveni.
Saltet isolerer, så
isen i pandekagerne ikke smelter.
5. Tag isen ud af
fryseren.
Den skal være helt
hård.
Skær den i aflange
blokke.
Læg en på hver
pandekage, som derefter foldes ind over isen.
6. Læg pakkerne i
det lille ovnfaste fad, drys mandler og lidt melis over.
Stil fadet under
grill i 3 min.
7. Desserten
serveres straks.
Tips:
Kom evt 50 g revet
marcipan i pandekagedejen under punkt 1.
Sådan luner du dem så nemmest, hvis du vil bage pandekagerne
dagen før de skal serveres?:
Læg dem i et ildfast fad med alufolie over, så de ikke
bliver tørre.
Giv dem 10-15 minutter ved 150 °C.
Hvis det er en "tyk" stabel skal du enten dele den
i flere "tynde" stabler, eller være forberedt på at skulle vende
bunken undervejs. Evt. kan du rulle dem sammen og lægge dem ved siden af
hinanden, så du undgår en kold midte i en stor stak pandekager.
Alternativ: Varm dem i mikroovnen...