Denne gode ret viser fordelene ved den hurtigt lavede og fremfor alt lækre couscous. Couscous er nogle små gryn, der er lavet af durumhvede,
ligesom pasta.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 15 min.
# Ingredienser
2½ dl couscous
200 g frisk, hakket spinat
½ porre
1 spsk olie
1 dl mandler i strimler
2 fed hvidløg, fint hakkede
3¾ dl hønsebouillon
¼ tsk kanel
¼ tsk reven muskat
¼ tsk hvid peber
* Tilberedning
1. Rens porren og hak den fint.
Opvarm olien ved jævn varme i en gryde.
Læg mandler og porre i og steg til porren er mør, ca 3 min.
Tilsæt hvidløg og steg under omrøring, ca 1 min.
2. Tilsæt spinat og steg under omrøring til spinaten er mør,
ca. 2 min.
Tilsæt bouillon, kanel, muskat og peber og bring det i kog.
3. Tag gryden fra varmen og rør couscousen i.
Læg låg på og lad couscousen opsuge al væsken, ca 10 min.
Rør rundt med en gaffel så couscousen bliver luftig.
Server straks.
FORBERED
Retten kan laves dagen inden den skal spises.
Varm retten igennem dagen efter ved at tilsætte
2 spsk vand, dæk med låg og varm ved jævn varme
i ca. 5 min.
Rør rundt med en gaffel og server.
Couscous med spinat:
Pr. portion: Energi: Kcal 448 = kj 1889
Kulhydrat 74 g Protein 16 g Fedt 10 g (20%) Fibre 1 g
• Spinat er fyldt med betakarotin og vigtige antioxidanter.
• Couscous tredobler fylden ved tilberedningen.
Tips:
Rist nødder eller mandler i mikroovnen:
Læg 1 dl mandler og 2 tsk fedtstof på en
mikroegnet tallerken. Varm på høj effekt
5 min. Rør rundt en gang.
Skyllet spinat behøver ikke tørres,
hvis den skal svitses på en pande.
Man damper blot spinaten i den væde,
der hænger ved.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.