Logo

Coquilles Saint-Jacques, gratinerede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Coquilles Saint-Jacques, gratinerede 

 
Forret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: ca. 15 min. Gratinering: ca. 5 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (6 personer)

 
# Ingredienser til Coquilles Saint-Jacques, gratinerede:
12 store kammuslinger eller 400 g frosne
lidt hvedemel

 
Stuvning:
50 g smør
2 skalotteløg
1-2 fed hvidløg
2 dl tør hvidvin, gerne muscadet
2-3 spsk hakket persille
1,5 dl piskefløde
salt og peber

 
Til gratinering: 3-4 spsk reven emmentaler eller hvederasp og lidt smør
6 gratin-muslingeskaller
*
Sådan laves Coquilles Saint-Jacques, gratinerede:
1. Rens og åbn de friske kammuslinger, se Coquilles Saint-Jacques.
Frosne muslinger skal bare tø igennem og trykkes tørre.

 
2. Del store muslinger en gang, og vend dem og eventuel coral i hvedemel.
Læg dem til side.

 
3. Smelt smørret i en gryde, tilsæt de istandgjorte, hakkede løg og hvidløg og lad dem blive klare i smørret.
Kom muslinger (og coral) i og lad det snurre et par min. ved svag varme, mens der vendes omhyggeligt.

 
4. Hæld vinen ved og lad det hele snurre yderligere 5 min. uden låg, til alkoholen er fordampet og smagen koncentreret.

 
5. Tilsæt hakket persille og piskefløde og kog stuvningen for svag varme, uden låg og under let omrøring, til den er tyknet.
Smag til med salt og peber.

 
6. Fordel stuvningen i små, ovnfaste portionsskåle, eventuelt i rengjorte muslingeskaller, og drys lidt reven ost på hver.
Eller drys med rasp og læg en smør klat på.
Sæt dem i en hed ovn, 225 °C, i ca. 5 min, til overfladen netop er gylden.
Muslingerne bør ikke stå længere end højst nødvendigt, så bliver de tørre.
Eventuel ost må ikke blive brun, så smager den bittert.
Server omgående med hvidt brød til.

 
Tips: Muslingestuvningen kan laves i god tid, så skal retten blot gratineres.
Kan fryses; holdbarhed: 3 måneder.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kammusling 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 12.306 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her