Logo

Cookies - chokolade småkager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cookies – chokolade småkager

 
Cookies er en slags småkager, som oftest er lidt større end traditionelle småkager. Disse cookies er nemme at lave og smager skønt.
(12 stk) Tilberedningstiden for disse cookies er ca 35 minutter. Heraf er arbejdstiden ca 20 minutter.

 
# Ingredienser til cookies:
150 g hvedemel (2½ dl)
1 tsk bagepulver
½ stang vanilje
1 tsk fint salt
125 g smør
100 g brun farin (1½ dl)
100 g sukker (1¼ dl)
1 æg
75 g hasselnøddekerner eller valnødder (1½ dl)
100 g chokolade
*

 
Sådan laver du cookies
Start med at blande hvedemel med bagepulver, kornene af vaniljestangen og salt.
Skær herefter det kolde smør i mindre stykker og smuldr det med melblandingen.
Dette kan eventuelt gøres i en foodprocessor.
Bland nu farin og sukker i dejen.
Saml dejen med sammenpisket æg.
Du skal trykke den sammen uden at ælte den.

 
Hak så nødder og chokolade og bland også det i dejen.
Form kugler af dejen og sæt dem, med god afstand – gerne 6 stk. på hver bageplade med bagepapir.

 
Bag kagerne midt i ovnen ved 175 °C i ca 15 minutter til de er sprøde.
Afkøl kagerne på en rist.
Og så er dine cookies klar til at blive spist

Tips til cookies
Cookies er en slags småkager, som er opkaldt efter det engelske/amerikanske ord for netop småkage. En cookie er dog som regel en smule større end traditionelle småkager. En cookie kommer samtidig i mange former og smagsvarianter. Mange vil nok nikke genkendende til chocolate chip cookies eller småkager med chokoladestykker, som denne opskrift jo også hedder.
Prøv også at bruge farvet chokolade som smarties eller M & Ms for at give småkagerne et unikt og festligt udseende.


Cookies er ganske enkle at lave med få ingredienser og egner sig godt som let snack, til eftermiddagskaffen eller lignende. Og hvis du opbevarer kagerne i en lufttæt beholder vil de let kunne holde sig over et par uger – hvis de da ikke bliver spist inden.


Hvis du synes det er skønt at arbejde med småkager eller kager i små størrelser har vi også mange andre muligheder hos kogebog.dk.
Prøv fx vores opskrifter på napoleonshatte eller Sarah Bernhard kager.
Du kan finde opskriften på Napoleonshatte her.
Og du kan finde opskriften på Sarah Bernhard kager her.

 
Velbekomme, og god fornøjelse med dine cookies.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.308 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her