Logo

Citronmelisse - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Citronmelisse - info


Som krydderurt er citronmelisse meget anvendelig, og dens anvendelse spænder fra salater til fisk, olietilsætning, dressing, eddike, sauce, kager og desserter, hvor den bidrager med sin markante, krydrede citronsmag. Derudover er citronmelisse også rigtig god til te.

Udover at anvendes i mad og som pynt på diverse desserter o lign. så anvendes citronmelisse også i sæber.

 
Citronmelisse. Engelsk: Lemon balm. Latin: Melissa officinalis

 
Sæson: Dansk: hele året. Import: hele året

 
Holdbarhed: 6-7 dage ved 2-6 °C

 
Anvendelse: Især til fisk og fjerkræ men også i saucer, dressinger og kryddersmør smager citronmelisse godt, ligesom den pynter som det grønne drys på både forretter, hovedretter og desserter.
Herhjemme anvendes citronmelisse dog mest i forbindelse med desserter.

 
Frysning: Uegnet. Men kan fryses ind i isterninger til pynt i drinks.

 
Citronmelisse kaldes også hjertensfryd. Den stammer oprindeligt fra Mellemøsten, men araberne tog den med til Italien og Spanien, og munkene sørgede for at den blev udbredt til resten af Europa.
Det er en 50-60 cm høj staude af læbeblomst-familien med friskgrønne, stivhårede, hjerteformede blade og små hvide blomster.
Hele planten har en frisk, aromatisk duft af citron og mynte, og det er især de unge skud og blade, der anvendes før den begynder at blomstre.
Smagen er frisk og citronagtig og kan bruges i alle retter, hvor et pift af citron hører hjemme.

 
Citronmelisse er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret, busket vækst. Stænglerne er lysegrønne og firkantede i tværsnit med modsat stillede blade. Bladene er ægformede til hjerteformede med tandet rand. Oversiden er græsgrøn og kruset, mens undersiden er lysegrøn med tydelige bladribber. Begge sider er svagt behårede.
Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne i små stande ved bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige med kun én symmetriakse og hvide kronblade. Frugterne er spaltefrugter med brune frø.
Rodsystemet består af nogle få, kraftige og dybtgående hovedrødder, der bærer mange, grove siderødder.

 
Opskrifter med Citronmelisse

 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 10.354 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her