Logo

Citron-pickles

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Citron-pickles 

 
Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 25 min. Tid til at trække: 1 uge. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Citron-pickles:
3 usprøjtede citroner
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
4 friske eller konserverede grønne chilipebre
1 dl olie
½ spsk hele sennepsfrø
½ tsk knust bukkehornsfrø
¼ tsk knust koriander
1,5 dl vand
0,5 dl citronsaft eller vineddike
2 tsk salt
Endvidere:
¼ tsk knust bukkehornsfrø
Sylteglas
*
Sådan laves Citron-pickles:
1. Skyl citronerne godt og kom dem i en gryde med så meget vand, at det netop dækker.
Kog citronerne i 10 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
Skær dem i terninger på 1 cm, med skal.

 
2. Pil og hak løg og hvidløg.
Snit chilipebrene i fine strimler.
Friske chilipebre skal skæres igennem og befries for kerner først.
Lad det foregå under rindende, koldt vand. Det er stærke sager.
Gnid ikke øjne imens, og få ikke kerner under neglene. Det svier længe.

 
3. Varm olien op i en gryde. Kom løg, hvidløg, chilipeber, sennepsfrø, bukkehornsfrø og koriander ned i den meget varme olie og svits blandingen under låg et minuts tid.
Ryst gryden et par gange. Dæmp varmen.

 
4. Tilsæt de delte citroner, vand og citronsaft eller vineddike og lad picklesen koge under låg ved svag varme i ca. 10 min.

 
5. Lad picklesen køle af. Hæld den kolde pickles på rengjorte glas.
Drys lidt knust bukkehornsfrø over. Bind til med syltepapir.

 
Tips: Lad picklesen stå en uges tid, mørkt og køligt, før der spises af den.
Dette er en stærk pickles.
Picklesen bliver mildere, hvis den strimlede chilipeber erstattes med 1 bdt hakket persille.
Citron-pickles smager godt til stegt og grillet kød. Holdbarhed: 1 måned.
 
Se de bedste opskrifter med Citron

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.006 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her