Logo

Chutney og relish

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chutney og relish 

 
Disse to slags krydrede tilbehør har vi fra det indiske køkken. Oprindeligt spiste man dem kun til karryretter, men i dag serveres de desuden til kød og fjerkræ samt pateer.

 
Her er 4 gode opskrifter:
Æblechutney (billede øverst)
Grapefrugt-chutney
Majsrelish
Sommerrelish


Chutney og relish 

Æblechutney

# Ingredienser:
1 kg syrlige æbler
4 friske ferskner
2½ dl vineddike
3½ dl (300 g) melis
250 rosiner
1 fed hvidløg
1 tsk sennepskorn
1 tsk peberkorn
1 stykke hel ingefær
2-3 tsk salt
1 knsp cayennepeber
evt. konserveringsmiddel

 
* Tilberedning:
1. Skræl æblerne og skær dem i både uden kernehus.
Skold fersknerne og træk skindet af.
Skær ferskenkødet i store stykker.

 
2. Kog eddike og sukker, kom æbler og ferskner i og
lad dem småkoge ca. 10 min.
Tilsæt rosiner, presset hvidløg, groftmalede senneps- og
peberkorn og fintsnittet ingefær.
Kog chutneyen under omrøring, til konsistensen
er passende tyk og smag den til med salt og cayennepeber.

 
3. Sluk for varmen og tilsæt evt. konserveringsmiddel.
Fyld chutneyen på et varmt glas eller en bredhalset flaske.
Luk med cellofan, plastfolie eller med en korkprop.
Serveres til retter med stegt svine- eller lammekød.

 

Se alle de bedste opskrifter med Chutney
Til toppen


Chutney og relish 

Grapefrugt-chutney

# Ingredienser:
2 store grapefrugter
2 dl (175 g) melis
1 dl lyse rosiner
1 fed hvidløg
4 spsk mango chutney
1 tsk salt
1 tsk sennepspulver
25g mandler
½ grøn peberfrugt
1½-2 dl vineddike
evt. konserveringsmiddel
 
* Tilberedning:
1. Skær grapefrugterne i halve og tag frugtkødet ud med en teske.
eller med en grapefrugtkniv. Fjern alle hinder, men gem saften.
 
2. Kog frugtkød, saft, sukker, rosiner og
presset hvidløg 10-15 min under låg ved svag varme.


3. Tilsæt mango chutney, salt, sennep, skoldede og finthakkede mandler,
renset og finthakket peberfrugt samt eddike og kog chutneyen uden låg,
til konsistensen er passende.
Rør af og til, så det ikke brænder fast i bunden.
Skum chutneyen godt.
 
4. Sluk for varmen og rør evt. konserveringsmiddel i.
Fyld chutneyen på glas eller på flasker med bred hals. Bind til.
Denne chutneyer specielt velegnet til røget kød.

 

Se alle de bedste opskrifter med Chutney
Til toppen


Chutney og relish 

Majsrelish

# Ingredienser:
1 hvidkål (ca. 1/8)
½ lille selleri
4 løg
ca. 400 g friske eller frosne majs
4 dl vineddike
2½ dl (200 g) melis
50 g hvedemel
1 spsk salt
½ tsk sennepspulver
1 knsp cayennepeber
½-1 tsk gurkemeje
evt. konserveringsmiddel
 
* Tilberedning:
1. Rens kål og selleri. Pil løgene.
Skær kålen i tynde strimer, løgene i ringe og sellerien i små terninger.
Hvis De bruger friske majs, skæres de fri af kolberne.
 
2. Kog grønsagerne i 3 dl eddike under låg og ved svag varme i 20 min.
Tilsæt sukker, rør hvedemel og krydderier ud i resten af eddiken og
rør blandingen i gryden.
 
3. Lad det koge videre under omrøring i 15-20 min til relishen er tyktflydende.
Sluk for varmen og rør evt. konserveringsmiddel i.
Fyld relishen på rene varme glas, som straks bindes til.
Serveres til stegt fjerkræ og lam.

 

Se alle de bedste opskrifter med Relish
Til toppen

 

Sommerrelish

# Ingredienser:
200 g løg
1 kg stikkelsbær
100 g mandler
50 g smør
3 dl (250 g) melis
3 dl hvidvinseddike
½ tsk reven muskatnød
 
* Tilberedning:
1. Pil løgene og hak dem, ikke for fint og ikke for groft.
Nip og skyl stikkelsbærrene.
 
2. Hæld mandlerne over med kogende vand.
Smut dem og skær dem i lange snitter.
 
3. Smelt smørret i en gryde.
Tilsæt mandler og løg. Det skal gyldne.


4. Kom resten af ingredienserne i og bring relish'en i kog.
Skru ned og lad det simre ½ time.
 
5. Hældes på rene glas. Fint til fjerkræ - og til hamburgere!

 

Se alle de bedste opskrifter med Relish
Til toppen

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.993 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her