Dessert. Arbejdstid: 20 min. Afkøles: 1 time. Mængde: 40 stk. Let at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser til Chokoladetrøffel:
100 g ren (let)bitter chokolade
200 g smør
2 æggeblommer
2 spsk piskefløde
reven skal af ½ usprøjtet appelsin
kakaopulver
Små papirkonfektforme
*
Sådan laves Chokoladetrøffel:
1. Bræk chokoladen i stykker og smelt dem i en skål over
vandbad ved meget svag varme.
2. Rør smørret i den smeltede chokolade lidt ad gangen til
en glat masse.
Tag skålen op af vandbadet. Lad chokoladen køle lidt af.
3. Rør piskefløden og æggeblommerne sammen, og bland det i
chokolademassen.
Tilsæt den revne appelsinskal.
4. Top trøffelmassen i små papirforme ved hjælp af to
teskeer.
Lad konfekten stå i køleskabet, til den er stivnet, ca 1
time.
Drys let med kakaopulver.
Tips: Trøffelmassen kan også bringes til at stivne i
en flad, firkantet form. Så skal den vendes ud, stå koldt og tildækket en times
tid, før den skæres i passende firkanter, som vendes i kakaopulver.
Se alle de bedste opskrifter med Chokoladetrøffel
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------