Bagværk Hjemmebag Wienerbrød. Arbejdstid: 50 min. Skal hvile: 1 time. Hævetid: 10 min. Bagetid: ca. 10 min. Svær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Mængde: 12 stk.
# Ingredienser til
Chokoladeboller:
Dej:
50 g gær
1,5 dl mælk
1 æg
300 g hvedemel (5 dl)
2 spsk sukker
½ tsk kardemomme
Til indrulning:
175 g smør
Fyld:
3 dl mælk
1 dl fløde
3 æggeblommer
3 spsk sukker
1 spsk Maizenamel
1 stang vanilje
Til pensling: 1 sammenpisket æg
Chokoladeglasur:
100 g flormelis (ca. 2 dl)
1½ spsk kakaopulver
* Tilberedning Chokoladeboller
Dej:
1. Rør gæren ud i den let lunede mælk.
Tilsæt ægget og pisk det ud.
Tilsæt sukker, kardemomme og hvedemel.
Hold lidt af hvedemelet tilbage og tilsæt det kun, hvis
dejen er for klæbrig.
Ælt dejen godt sammen. Lad den hvile i køleskab 20 minutter.
2. Rul dejen ud på et let melet bord til en firkant på 30x60
cm.
Skær det kolde smør i tynde skiver. (Brug en ostehøvl).
Læg smørret på halvdelen af dejen og fold den anden halvdel
over.
3. Rul igen dejen ud til samme størrelse.
Fold dejen i 3 lag og rul ud til 40x50 cm. Fold igen i 3
lag.
Læg dejen i køleskab 20 minutter.
Hvis dejen bliver for varm og smørret begynder at løbe ud,
lægges den straks i køleskab i 20 min.
4. Gentag udrulning og sammenfoldning 2 gange.
Læg igen dejen i køleskab 20 minutter.
Cremefyld:
5. Hæld mælk og fløde i en gryde og varm langsomt op.
Pisk æggeblommer sammen med sukker og Maizenamel i en skål.
6. Hæld æggemassen i mælken, når den er godt varm, men ikke
kogende, og pisk kraftigt.
Pisk, indtil cremen begynder at tykne, den må ikke koge, så
skiller den.
Tag den fra varmen.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør dem i cremen.
Afkøl cremen, hurtigst i vandbad.
Boller:
7. Rul dejen ud til en firkant på ca. 40x50 cm og skær den i
12 firkanter på 12x12 cm.
Smør en bageplade let og drys den med mel, eller dæk den med
bagepapir.
8. Læg en spiseskefuld kold creme på hver dejfirkant.
Fold de fire hjørner ind over fyldet og klem kanterne
sammen.
Læg bollerne med sammenføjningen nedad på bagepladen.
9. Lad bollerne efterhæve ca 10 minutter tildækket.
Pensl dem med sammenpisket æg.
Bag dem ved 250 °C i ca 10 minutter.
10. Lad bollerne køle af på en bagerist.
Chokoladeglasur:
11. Bland flormelis og kakaopulver i en skål, tilsæt lidt
vand ad gangen, til glasuren har en god tyk konsistens.
12. Dyp en smørekniv i varmt vand og smør et lag glasur på
de kolde boller.
Det skal gå hurtigt, ellers stivner glasuren og bliver
ubrugelig.
Tips: Den kolde creme kan gøres ekstra lækker med 1
dl pisket fløde.
Kan fryses uden glasur. Holdbarhed: 3-4 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------