Logo

Chili Rellenos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chili Rellenos

 

En autentisk chili relleno opskrift lavet af ristede poblano peber dyppet i en fluffy æggedej og stegt gyldenbrune! Denne traditionelle mexicanske ret er sjov at lave og bedre end nogen restaurantversion, du nogensinde vil prøve!

Giver 4 portioner

 
# Ingredienser
8 friske poblano eller anaheim chilier
50 g hvedemel
5 æg, delt i blommer og hvider
1 knivspids salt
Tomatsauce (se nedenfor)
Picadillo fyld (se nedenfor)
Pimiento-fyldte grønne oliven til pynt

 
* Fremgangsmåde
1. Tilbered tomatsauce.

 
2. Rist og skræl chilierne, tag kerner og årer ud, lad stilkene være intakte og pas på ikke at knække chilierne. (se teknik nedenfor)

 
3. Tilbered picadillo fyld.

 
4. Fyld forsigtigt 35 g picadillo fyld i hver chili med en ske; pres chilierne fast mellem hænderne for at fjerne luften og for at lukke dem.

 
5. Forvarm ovnen til 120 °C.
Varm 2½ cm olie op til 190 °C i en dyb, tung stegepande over mellem-høj varme; juster varmen for at opretholde temperaturen.
Beklæd en bageform med køkkenrulle.

 
6. Rul hver chili i mel så det dækker let; klap overskydende mel af.
Gem den resterende mel, ca 35 g.

 
7. Pisk æggehvider og salt i en stor skål med den elektriske mixer på høj speed indtil der formes bløde topper.
Pisk æggeblommerne i en mellemstor skål med den elektriske mixer på mellem speed indtil de bliver tykke og citronfarvede.
Pisk gradvist det gemte mel op i æggeblommerne indtil det bliver jævnt.
Fold ¼ af æggehviderne op i æggeblommeblandingen; fold de resterende hvider i indtil det er blandet.

 
8. For at dække hver chili med æggedejen, grib fat i stilken, støt bunden af chilien med en gaffel. 
Dyp den i dejen så det dækker; lad overskydende dej løbe af.

 
9. Lad straks chilierne glide ned i olien.
Steg den i 4 min eller indtil de er dybt gyldne, vend dem en gang. 
Fjern dem med en hulske; afdryp på køkkenrulle. Hold dem varme i ovnen.

 
10. Opvarm tomatsaucen igen over mellem varme.
Hæld sauce på tallerkener med en ske; læg chilierne på tallerkenerne.
Pynt hvis det ønskes.

 
Ristning af tørrede chilier: Varm en usmurt tung stegepande op over mellem varme; læg chilierne på panden i et lag. Steg chilierne i 1 til 3 min indtil farven ændrer sig lidt (men de må ikke brændes) og chilierne begynder at dufte (men ikke så meget at de afgiver en frastødende duft), pres dem ned med en spartel og vend dem jævnligt. Hvis du skal riste et stort antal tørrede chilier, så læg dem i et lag på en bageplade i en 180 °C varm ovn i 3 til 5 min, indtil chilierne er varme at røre ved og de dufter. Når chilierne er kolde nok til at arbejde med, men stadig er smidige, klippes de op på langs med en saks; Tag forsigtigt kernerne og årerne ud. Hvis det specificeres i opskriften, skylles og gnides chilierne under rindende koldt vand.


Chili Rellenos 
Trin 4: Fyld chilierne med en ske.


Chili Rellenos 
Trin 6: Rul chilierne i mel.


Chili Rellenos 

Trin 8: Dæk chilierne med æggedej.


Chili Rellenos 

Trin 9: Steg chilierne

 
Tomatsauce
# Giver ca 50 cl
675 g tomater, flåede, uden kerner
1 mellemstort hvidt løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
2 spsk olie
3¾ dl kyllingesuppe
½ tsk tørrede timianblade, knuste
1 knivspids salt
*
1. Læg tomater, løg og hvidløg i blenderen; blend indtil det er jævnt.

 
2. Varm olien i en dyb, stor stegepande over mellem varme indtil det er varmt;
tilsæt tomatblandingen; kog under omrøring i 5 min.

 
3. Rør suppe, timian og salt op i panden. Bring det i kog over høj varme.
Skru varmen ned på lav-mellem.
Kog under omrøring i 10 til 15 min indtil saucen er blevet lidt tykkere.
Fjern det fra varmen; sæt det til side.

 
Picadillo fyld
# Giver ca 400 g
1 spsk olie
40 g mandelflager
340 g hakket oksekød
40 g fint hakkede løg
1 stor tomat, flået, uden kerner, fint hakket
1 spsk tomatpasta
1 fed hvidløg, finthakket
2 spsk rosiner
2 spsk pimiento-fyldte grønne oliven, i tynde skiver
1 spsk cider eddike
1 tsk brunt sukker / farin
1 knivspids salt
1 knivspids knust kanel
1 knivspids knust spidskommen
1 knivspids knuste nelliker
*
1. Varm olien i en stor stegepande over mellem varme.
Tilsæt mandler; svits under omrøring i 2 til 3 min indtil de er gyldne.
Fjern dem; afdryp dem på køkkenrulle.

 
2. Smuldr oksekødet op i panden. Brun kødet i 5 min; rør ofte.
Tilsæt løg; steg under omrøring i 4 min eller indtil de er bløde.
Tilsæt tomater, tomatpasta og hvidløg.
Steg under omrøring i 2 min.
Rør resten af ingredienserne, undtagen mandlerne, i.
Læg låg på og lad det simre over lav varme i 15 min.

 
3. Tag låget af; kog over lav-mellem varme i 3 min indtil det meste af væden er fordampet.
Skum fedtet og smid det ud.
Rør mandlerne i.
Lad det stå indtil det er koldt at arbejde med.


Chili Rellenos 

Picadillo fyld: Trin 1. Rist mandlerne


Chili Rellenos 

Picadillo fyld: Trin 2: Rør krydderierne op i oksekødsblandingen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Mexicansk

 
INFO: Chile relleno er en ret i mexicansk køkken, der stammer fra byen Puebla. I 1858 blev det beskrevet som en "grøn chilipeber fyldt med hakket kød og overtrukket med æg". Den mest anvendte peber er Pueblas poblano-peber, selvom New Mexico chili, pasilla eller endda jalapeño peber også er populære.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.720 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her