Logo

Chateaubriand og bagte hvidløg - prøv Kogebog.dk i dag 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chateaubriand og bagte hvidløg - prøv Kogebog.dk i dag 💘 

 
Chateaubriand er en 3 cm tyk skive oksemørbrad, udskåret af midterstykket, vejer ca. 400 g og er en stor bøf, der tilberedes til to eller tre personer.
Chateaubriand stammer fra den franske revolutionstid, angiveligt er denne særlige bøf opkaldt efter en fransk adelsmand.
2-3 personer

 
# Ingredienser
3-5 hele hvidløg (ca. 250 g)
10 g smør
¼ tsk sukker
¼ tsk groft salt
10 g smør
1 chateaubriand - en stor bøf af oksemørbrad (ca. 400 g)
1 dl vand
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber

 
Madagaskarpebersauce:
1¼ tsk madagaskarpeberkorn (grønne peberkorn i lage)
2 dl vand
150 g flødeost

 
Pynt:
hakkede madagaskarpeberkorn

 
Tilbehør:
½ portion Små bagte kartofler, se opskrift
og dertil 200 g dampede forårsløg

 
* Tilberedning
Skær toppen af hvidløgene og stil dem i et lille ovnfast fad.
Kom lidt smør på hver og drys med sukker og salt.
Sæt hvidløgene midt i en kold ovn - indstil på 250 °C og bag i ca. 40 min.
(Bag kartoflerne med de sidste 15 min. afbagetiden.)

 
Lad imens smørret blive gyldent i en sauterpande.
Brun kødet på alle sider (ca. 4 min i alt).
Tilsæt vand og drys med salt og peber.
Steg kødet ved svag varme og under låg i ca. 15 min.
Vend af og til.
Mål efter ca. 10 min, med et stegetermometer, kødets centrumstemperatur.
Den skal være ca. 55 °C.
Tag chateaubrianden op af panden.
Lad kødet hvile tildækket i ca. 10 min.

 
Madagaskarpebersauce:
Hak de grønne peberkorn fint.
Kom dem i sauterpanden med stegesky sammen med vand og flødeost.
Bring blandingen i kog ved jævn varme og under omrøring, mens osten smelter.
Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 1 min. Smag til.

 
Ved serveringen:
Hæld madagaskarpebersaucen i en varm skål.
Læg chateaubrianden på et forskærerbræt sammen med de bagte hvidløg.
Skær kødet i skiver ved bordet.

 
Tips: I stedet for de små bagte kartofler kan man servere kogte aspargeskartofler.
Bagt hvidløg er næsten for nemt at lave, når man tænker på hvor dejligt de smager.
De bagte fed bliver møre og den skarpe hvidløgssmag forsvinder helt.
Fedene får en dejlig blød umami smag, som passer godt som tilbehør til fx lam, svinekød eller oksekød. Server et helt bagt hvidløg pr person, som en del af en middag.
Man vipper bare de bagte fed ud et efter et og spiser dem sammen med fx kødet. Men det nemmeste er blot at presse de enkelte hvidløg fed op.

 
Se de bedste opskrifter med Chateaubriand

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.040 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her