Cantaloup melon. Har den kraftigste melonsmag af alle meloner og er meget saftig. Frugtkødet er abrikosfarvet, og melonens duft er
kraftig
Cantaloup melon. Har den kraftigste melonsmag af alle
meloner og er meget saftig. Frugtkødet er abrikosfarvet, og melonens duft er
kraftig. Velegnet til frugtsalat...
Cantaloup.
Engelsk: Cantaloupe, Muskmelon. Latin: Cucumis melo var. Cantalupensis
Sæson: Dansk: -. Import: Hele året
Holdbarhed: 8-10 dage ved 4-6 °C
Anvendelse: Melonen halveres, kernerne fjernes og skallen
skæres af. Svind: ca 40%
Anvendes naturel, som forret med røget kød eller til dessert.
Frysning: Melonen skæres i tern eller kugles, løsfryses og
lægges herefter i en bøtte. Stykkerne kan også lægges i sukkerlage og fryses
ned.
Meloner inddeles i to hovedgrupper, sukkermeloner og
vandmeloner. Hos sukkermeloner findes kernehuset i midten, som vi kender det
fra honning-, galia- og cantaloupmelon. Hos vandmelonen sidder kernerne i
frugtkødet, hvis den ikke er stenfri.
Meloner er fantastiske tørstslukkere i de varme sommermåneder, pga. deres høje
vandindhold.
Meloner eftermodner ikke og har det største sukkerindhold lige når de høstes.
Cantaloupmelonen er opkaldt efter en italiensk by, der ligger syd for Rom. Det
er en lille, kuglerund melon, ca. 10-15 cm i diameter. Skindet ligner et net på
ydersiden. Den kan også have mørkegrønne striber eller mangle dem helt.
I Frankrig er der fremavlet en type cantaloupmelon, som de
kalder charantais, og som dyrkes i hele Sydfrankrig. Skallen er næsten glat med
mørkegrønne længdestriber og den er gul eller lysegrøn.
I Australien og New Zealand kaldes den en rockmelon, da den
også kan ligne en lille sten.
Opskrifter med Cantaloup
Tilbage til Råvarer.