Logo

Cannelloni med kylling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cannelloni med kylling 

En italiensk klassiker her i ny forklædning. Tre slags ost, kylling, bacon og tomat gør denne ret til en unik smagsoplevelse. Nem og super lækker aftensmad for hele familien!

Forberedelse 1 time og 15 min. Tilberedning 45 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
200 g cannelloni
100 g bacon
2 fed hvidløg
3 løg
3 gulerødder
400 g kyllingebryst
1 spsk olie
2 dåser hele tomater, ti 400 g
⅛ l hønsebouillon
salt og peber
300 g Philadelphia ost, mager
2 æg
2 dl reven parmesanost
250 g mozzarellaost
1 spsk smør eller margarine

 
* Tilberedning
1. Skær baconet i strimler.
Pil hvidløg og løg og skræl gulerødderne.
Hak det hele fint.
Dup kyllingekødet tørt og skær det i fine tern.

 
2. Opvarm olien i en gryde og steg baconet sprødt.
Tilsæt hvidløg, løg og gulerødder og brun ca. 3 min.
Tilsæt kyllingekødet og brun det godt.

 
3. Tilsæt tomaterne og del dem.
Hæld bouillonen på og smag til med salt og peber.
Lad det simre uden låg i ca. 30 min.

 
4. Mos Philadelphiaosten med en gaffel og bland med æg
og 1 dl parmesanost.
Skær mozzarellaosten i tern.
Læg 2 spsk mozzarellaost til side og bland resten med
ostemassen.
Tag kyllingegryden fra varmen og rør ostemassen i.
Bland godt.

 
5. Sæt ovnen på 200 °C.
Fyld cannellonierne med kyllingeblandingen.
Læg resten i et ovnfast fad og læg cannellonierne ovenpå.
Fordel resten af parmesan- og mozzarellaosten ovenpå.
Fordel fedtstoffet hen over og stil i ovnen 45 min.
 
Tips:


Cannelloni med kylling 

Der findes forkogte og tørrede cannelloni i forskellige farver.
Grønne indeholder spinat og røde tomatpuré.
Der findes også cannelloni som er lavet af fuldkornsmel.
Kontroller pakkens anvisninger før tilberedningen.

 
Vegetariske cannelloni:
Følg opskriften. men erstat kylling og bacon med østershatte
eller champignoner.
Brun svampene adskilt fra de andre grønsager.

 
Cannelloni med kylling:
Pr. portion: Energi: '-Kcal 854 = kj 3591
Kulhydrat 46 g Protein 71 g Fedt 43 g (45%) Fibre 4 g
• Kalorietallet sænkes ved at anvende mager ost.

 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.370 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her