
Butter Chicken, eller på indisk murgh makhani, er en indisk
ret, der er populær på indiske restauranter i hele verden. Oprindeligt var det en
resteret, nemlig rester af tandoori-kylling varmet i en krydret tomatsauce.
4 personer. Arbejdstid: 45 min. Marinering: mindst 2 timer. Koge/bagetid:
35 min.
# Ingredienser til butter Chicken:
600 g kyllingefileter
1 spsk citronsaft
1 spsk stødt chili
1 tsk salt
6 fed hvidløg
25 g frisk ingefær
1 spsk garam masala
1 spsk olie
1 spsk citronsaft
2 dl græsk yoghurt
Sauce:
2 friske. grønne chilier
50 g smør
hvidløg og ingefær
1 spsk garam masala
2 ds purerede tomater (800 g)
1 spsk stødt chili
1-2 dl piskefløde
1 spsk honning
2 tsk stødt fennikel
Drys: 1 bundt frisk koriander
Tilbehør:
2-4 naan brød
300 g basmatiris
500 g grønne grønsager (bønner, spinat eller broccoli)
*
Sådan laver du butter Chicken:

Skær kødet i store terninger [3-4 cm), og vend dem med
citronsaft, chili og salt i et fad.
Sæt det i køleskabet i 1 time.

Pil hvidløgsfeddene, og hak dem.
Skræl ingefæren, og skær den i tynde strimler.
Tag halvdelen af hvidløg og ingefær fra til saucen.
Bland eller blend resten med garam masala, olie, citronsaft
og yoghurt.
Vend det i de marinerede kyllingestykker, og sæt det i
køleskabet i mindst 1 time.

Rens chilierne for frø og mellemvægge, og snit dem fint.
Smelt smørret i en gryde, og tilsæt chili, hvidløg, ingefær
og garam masala.
Steg under omrøring i 5-8 min., og tilsæt de purerede
tomater og stødt chili.
Kog saucen godt igennem, skru ned, og lad den simre i mindst
20 min. til saucen er tyk.

Varm ovnen op til 225 °C.
Bred de marinerede kyllingestykker ud på en bageplade med
bagepapir. og bag dem i ovnen i 5 min. Vend dem, og bag dem i yderligere 5-8
min. til de er akkurat gennemvarme.

Læg kyllingestykkerne i saucen, og varm retten igennem.
Tilsæt fløde, og smag til med honning, fennikel og salt.
Drys med frisk koriander, og server med naan, kogte ris og grønsager.

Se alle de skønne
opskrifter med kyllingebryst HER
Kilde: Hjemmets bedste MAD