Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid: ca. 1 time. Bagetid: ca. 20 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Mængde: 12 burgerboller
# Ingredienser til Burgerboller:
500 g hvedemel (ca. 8⅓
dl)
25 g gær
1½ dl yoghurt eller ymer
2 spsk (sesam)olie
1½ tsk fint salt
Pensling:
1 æg
4-5 spsk sesamfrø
* Sådan laves Burgerboller:
1. Kom 2 dl lunt vand (35 °C) i en stor skål og rør gæren
helt ud heri.
Rør yoghurt (ymer), olie og salt i.
2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, til dejen netop er samlet.
Ælt den glat og smidig på et let melet bord.
Den skal slippe fingre og bord.
3. Læg dejen tilbage i skålen og dæk den med et klæde.
Stil den til hævning lunt og trækfrit i 30-45 min, til den
har fordoblet sit omfang.
Sæt ovnen på 200 °C.
4. Ælt atter dejen igennem og rul den til en pølse.
Skær denne i 12 lige store dele og form bollerne brede og
flade.
Sæt dem på en let melet bageplade og lad dem efterhæve
tildækket i 15 min.
5. Pensl bollerne med sammenpisket æg, drys med sesamfrø og
bag dem ca 20 min på ovnens midterrille.
De skal være vel hævede og lyst gyldenbrune.
Lad dem svale af utildækket på bagerist.
Tips: Bollerne kan gøres grovere med sigte- eller
grahamsmel: udskift 125 g af melportionen med en af disse sorter.
Kan fryses; holdbarhed: 6 måneder.
----------- ooo OÔO ooo -----------