Logo

Broccoli-blomkålsgratin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Broccoli-blomkålsgratin 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 minutter. Kogetid: ca. 15 minutter. Bagetid: ca. 35 minutter. Middelsvær at lave. Lav pris. (4 personer)

 
# Ingredienser til Broccoli-blomkålsgratin:
250 g frisk broccoli
250 g blomkål
50 g smør
50 g hvedemel
2 dl mælk
1½ dl grønsagsvand
4 æg
reven muskatnød
4-5 spsk reven ost (emmentaler eller parmesan)
salt og peber
rasp og smør til formen

 
*Sådan laves Broccoli-blomkålsgratin:
1. Del de istandgjorte grønsager i buketter og læg dem i kogende letsaltet vand og kog dem i ca. 10 minutter. Lad dem dryppe af.

 
2. Smelt smørret i en gryde. Det må ikke tage farve.
Rør hvedemelet i og spæd med varm mælk og grønsagsvand.
Rør saucen jævn og glat.
Tilsæt reven ost, lad det koge kort og smag til med krydderier.

 
3. Tag gryden fra varmen og rør æggeblommerne i en ad gangen.
Vend de kogte grønsager i.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
4. Pisk hviderne stive og vend dem i gratinmassen.
Kom den i en smurt raspdrysset form, der kun må være trekvartfuld, fordi gratinen hæver.
Sæt den straks i ovnen i ca. 35 minutter, til den er gylden og hævet.
Se til den senest muligt og med forsigtighed.
Gratinen falder nemt sammen, før den er færdig.
Server straks.

 
Tips: Gratinen kan tilberedes med broccoli eller blomkål alene. Eller med andre kogte grønsager, sammen eller hver for sig.
Server rørt eller smeltet smør til - gerne rørt grønt med friske krydderurter, når årstiden tillader.
En god tomatsalat ledsager også fint.
Gratinen smager også godt kold, fx med en skive skinke.

 
Se flere opskrifter med Broccoli

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.928 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her