Broccoli er en mild kål og nem i køkkenet. Den stammer fra
Italien og gør sig godt med pasta, hvidløg, parmesan og andre ingredienser fra
det italienske køkken...
Broccoli er en grønsag, der har vundet stor popularitet i
Danmark i de senere år, blandt andet på grund af dens store vitaminindhold.
Broccoli er tidligere kendt som aspargeskål.
Broccoli. Engelsk: Broccoli. Latin: Brassica oleracea
italica
Sæson: Dansk: juni-november. Import: hele året
Holdbarhed: 6-7 dage ved 4-6 °C
Anvendelse: Skylles. Stokken fjernes. Svind: ca 10%
Koges eller dampes; hel ca. 10 min., buketter ca. 3 min. Kan anvendes rå i
salater, i grøsagstærter eller i wokretter.
Frysning: Broccoli kan fryses og skal blancheres ca. 2-3
min. inden. Den må ikke have blomster eller for grove stængler.
Broccoli har været kendt i Middelhavsområdet siden
Romerriget. Mange tror at den stammer fra Italien, men den kommer oprindeligt
fra Lilleasien.
I 1500-tallet blev den introduceret i Frankrig af Catharine de Medici af
Tuscany, som havde taget den med sammen med hendes italienske kok.
Broccoli er i slægt med blomkål, men blomsterstanden er
løsere bygget. Det er de opsvulmede blomsterstilke og de grønne
blomsterknopper, der spises.
Broccoli er ethylenfølsom.
Opskrifter med Broccoli
Tilbage til Råvarer.