Logo

Brie, indbagt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brie, indbagt

 
Som tilbehør er friske radiser og blegselleri godt. Osten kan tilberedes i god tid før serveringen. Stil den i køleskab gerne i 3-4 timer.

 
Frokost. Arbejdstid: 30 minutter. Bagetid: 20 minutter. Middelsvær at lave. Mellem pris.

 
# Ingredienser til Brie, indbagt:
3 plader dybfrossen butterdej

 
Fyld:
1 rund, umoden brie (200 g)
1-2 bdt persille
1 bdt dild
1 bdt purløg
1 bakke karse
dijonsennep
2,5 dl cremefraiche
Endvidere: 1 æg til pensling

 
* Sådan laves Brie, indbagt:
1. Læg butterdejen frem.

 
2. Skyl persille, dild og purløg. Fjern grove stilke.
Hak krydderurterne fint. Klip karsen i blandingen. Bland godt.
Del krydderurterne i to lige store portioner.

 
3. Ælt den optøede butterdej sammen, og del den i to lige store dele.
Rul dejen ud i to runde plader, ca. 22 cm i diameter.

 
4. Smør et tykt lag dijonsennep på begge sider af brieosten, og læg den midt på en af dejcirklerne.
Drys den ene del af krydderurterne over brieosten.
Sæt ovnen på 180°C.

 
5. Læg den anden dejplade over osten og fold pladernes kanter sammen ind mod osten.
Tryk kanten sammen med en gaffel.
Dejen skal være godt trykket, så osten ikke løber ud under bagningen.

 
6. Sæt den indpakkede brie på en plade dækket med bagepapir, eller på en smurt bageplade.
Pensl med sammenpisket æg og bag osten midt i ovnen i ca. 20 minutter, eller til dejen er gylden.

 
7. Rør resten af krydderurterne sammen med cremefraichen og server den til.

 
Tips: Krydderurterne kan varieres efter årstiderne. Lidt friskhakket basilikum eller mynte er godt i blandingen, men lad altid persillen være basis.

 
Indbagt brie kan med stort held bages i portionsstørrelse. Fremgangsmåden er den samme, men bagetiden bør forkortes med ca. 5 minutter.
Pensl den med æg og bag den lige inden serveringen.

 
Se flere opskrifter med Brie 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.901 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her