Her får du brandade i 5 spændende udgaver. Brandade er
saltet torsk og kartofler kogt og moset sammen med hvidløg og persille – det
smager supergodt.
Forberedelse: 30
min. Tilberedning: 30 min. 6 personer
# Ingredienser
1½ kg klipfisk (tørret torsk)
3 fed hvidløg
4 kartofler
2½ dl mælk
2½ dl olie
1 bundt persille
salt og peber
* Tilberedning
Udvand fisken i
flere hold vand dagen før, for at fjerne saltet.
Samme dag:
Pil hvidløget, pres
2 fed, og stil alle 3 til side.
Skræl kartoflerne,
og skær dem i mindre stykker.
Kog dem i saltet,
kogende vand 15-20 min.
Skær imens fisken i
tern.
Læg dem i en stor
sauterpande, dæk helt med vand, og
tilsæt det hele fed
hvidløg.
Lad det simre meget
sagte ca. 8 min, til der danner sig hvidt skum.
Fjern det med en
hulske.
Dryp fisken af, og
del den i flager. Kassér skind og ben.
Mos fisken let med
kartoflerne.
Opvarm mælk og olie
i hver sin kasserolle.
Opvarm
torske-kartoffelmosen i en anden sauterpande for
meget lav varme.
Mos blandingen
yderligere, og tilsæt olien lidt efter lidt under
stadig omrøring.
Tilsæt mælken på
samme måde, til mosen er tyk og helt jævn og glat.
Skyl og tør
persillen, kassér stilkene, og hak bladene.
Rør persille og
presset hvidløg i brandaden.
Smag til med salt og
peber. Serveres varm.
Omelet med
brandade
Pisk 8 æg i en stor
skål, og tilsæt en portion/rest brandade (400 g)
og lidt friskkværnet
peber.
Bag omeletten på en
pande, og server den varm eller kold.
Crostini med
brandade
Servér skiver af
ristet, groft hvedebrød med kold brandade.
Pynt med skiver af
udstenede, sorte oliven. God som forret.
Laksebrandade
Udskift klipfisken
med samme mængde laks, dampet 6-8 min.
Ørred eller frisk
torsk kan også bruges.
Gratineret
brandade med trøfler
Tilsæt 1 sort
trøffel i skiver samtidig med persillen.
Fordel brandaden i
et ovnfast fad, drys medrevet gruyère, og
gratinér den under
ovngrillen
Se alle de bedste
opskrifter med Omelet Fisk Tilbehør Brød Favoritter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------