Logo

Bovblade i fad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bovblade i fad 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 minutter Stegetid: ca. 1¼ time. Let at lave. Mellem pris.  Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)

 
# Ingredienser til Bovblade i fad:
1,25 kg svinebovblade
2 spsk olie
1 stor fennikel
1 rød peberfrugt
3-4 små løg (evt. frosne)
4 dl bouillon
salt og peber
Ovnfast fad

 
* Sådan laves Bovblade i fad:
1. Brun bovbladene på en pande i deres eget fedt.
Krydr dem med salt og peber.
Læg bovbladene i et ovnfast fad.

 
2. Skær fenniklen i skiver.
Befri peberfrugten for frøstol og kerner og skær den i store tern.
Pil løgene. Frosne løg skal ikke tø op inden anvendelse.

 
3. Varm olien på en pande og svits fennikel, de hele små løg og peberfrugt-ternene heri.
Grønsagerne må ikke brune, svits derfor kun i et par minutter, mens de vendes hyppigt.
Sæt ovnen på 180 °C.

 
4. Læg de svitsede grønsager ved bovbladene og hæld bouillonen ved.
Dæk fadet med låg eller alufolie.

 
5. Sæt retten i ovnen i ca. 1¼ time, til kødet er mørt. Det skal løsne let fra benet.

 
6. Tag kødet op og skær det ud pænest muligt.
Læg det tilbage i fadet og server med kogte kartofler til.

 
Tips: Grønsagerne kan varieres efter sæson. Tomater klæ'r også retten her.
Hvis saucen ønskes jævnet, sies bouillonen fra og jævnes med 1½-2 spsk hvedemel rystet eller pisket sammen med koldt vand. Lad herefter retten koge igennem.
Bland grønsager i saucen og fordel dem over det udskårne kød.

 

 
Se flere opskrifter med Svinekød 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.181 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her