Andre grønsager kan bruges, fx grønne ærter, salatagurk,
grønne asparges eller blegselleristængler.
Frokost Tilbehør. Arbejdstid: 20 minutter. Let at lave.
Mellem pris.
# Ingredienser til Blomkålssalat:
1 blomkålshoved
2 dl lucernespirer
1 rød peber frugt
150 g majskorn (frosne, optøede eller fra dåse)
Dressing:
2 dl ymer
1 spsk estragoneddike (evt anden kryddereddike)
1 bundt dild
½ tsk paprika
salt og peber
* Sådan laves Blomkålssalat:
1. Befri blomkålen for blade og stok og del hovedet i små
buketter.
Skyl buketterne grundigt i koldt vand.
2. Skyl lucernespirerne i koldt vand og lad dem dryppe godt
af.
Dåsemajs skal dryppe af.
Skyl peberfrugten, befri den for frøstol og kerner og skær
den i små tern.
3. Bland blomkålsbuketter, majs, lucernespirer og peberfrugt
i en skål.
Dressing:
4. Rør ymer og eddike sammen.
Hak dilden fint og rør den i. Smag til med paprika, salt og
peber.
5. Hæld dressingen over salaten og bland let.
Server godt hvidt brød til.
Tips: I sæsonen kan man bruge friske majs: Kog 2 ikke
for gule majskolber i letsaltet vand i 5 minutter, spul dem koldt og skær
kornene fra kolben med en skarp kniv.
Se alle de bedste opskrifter med Blomkål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------