Logo

Blishøns, stegte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blishøns, stegte

 
Man kan også nøjes med at bruge blishønens bryst, det er det bedste på den lille fugl. De kan marineres nogle timer i rødvin og urter før de steges som herunder i ca. 20 minutter.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 10 minutter. Stegetid: ca. 40 minutter. Svær at lave. Mellem pris. (4 personer) 

 
# Ingredienser til Blishøns, stegte:
4 unge blishøns
4 knuste enebær
salt og peber
50 g smør til bruning
1½-2 dl fløde

 
Sauce:
2 dl fjerkræ bouillon
1 tsk roquefort eller danablu
eller 1 spsk ribs- eller rønnebærgelé
½ dl fløde
salt og peber
evt. ½ spsk Maizenamel

 
* Sådan laves Blishøns, stegte:
1. Blishøns købes i reglen flået og udtaget. Det er vigtigt, at de er unge, ellers kan de være temmelig trannede. Se Blishøne

 
2. Gnid blishønsene ud- og indvendigt med en blanding af enebær, salt og peber.

 
3. Brun dem i halvdelen af smørret i en stegegryde. Brun dem på alle sider.
Er der den mindste mistanke om tran i duften, skal bruningssmørret kasseres og nyt tilsættes. Ellers kan det resterende smør bare kommes i gryden.

 
4. Kom det meste af fløden i gryden og lad fuglene mørne heri 30-40 minutter.
Når et lår løsner nemt, er fuglene færdige.

 
5. Tag de færdige fugle op og hold dem varme under låg eller alufolie.

 
6. Kom bouillonen i stegegryden og kog den af.
Kom eventuelt lidt mere fløde i.
Lad det koge lidt for god varme uden låg og rør så ost eller gelé i.
Smag til med salt og peber.
Er saucen for tynd, kan den jævnes let med Maizenamel udrørt i lidt koldt vand.

 
7. Server fuglene straks og server saucen til.
De kan også varmes i saucen og serveres i et halvdybt fad.

 
Tips: Dampede gulerodsstave, hvide kartofler, gerne faste pillekartofler, ledsager fint. Er man i tvivl om fuglens alder, kan den lægges i mælk, se Blishøne.

 
Se mere om Blishøne 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.121 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her