I stedet for peberfrugten kan retten tilsættes 250 g frosne, fine ærter, som varmes i risene, når de er færdigkogt.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 minutter. Kogetid: 25
minutter. Svær at lave. Mellem pris.
4 personer
# Ingredienser til Blåmuslingerisotto:
1,5 kg friske blåmuslinger (evt. 400 g fra dåse)
5 hele peberkorn
1 laurbærblad
1 bdt persille
1 porre
1 grøn peber
1 spsk olie
2 dl ris
5 dl bouillon
salt og peber
1 bdt hakket persille
* Sådan laves Blåmuslingerisotto:
1. Børst muslingerne grundigt med en stiv børste under
rindende, koldt vand.
Fjern skægget.
Kasser de muslinger, som ikke lukker sig ved et let slag mod
bordet.
2. Kog 3 dl vand op med peberkornene og laurbærblad i en
stor gryde.
Skyl persillen og kom den i gryden sammen med muslingerne.
Damp dem kraftigt
under låg i ca 5 minutter.
Ryst gryden godt et par gange.
3. Tag muslingerne op.
Kasser de muslinger, der efter kogningen stadig er lukkede.
Befri muslingerne for skaller.
Fjern strengen og den lille sorte »kugle«, se Blåmusling
billede 5 og 6.
4. Bruges muslinger fra dåse, skal de blot dryppe af.
Brug gerne væden til kogning af risene.
5. Skær rodskiven og det øverste grønne af porren.
Skær et kryds godt ned i det grønne stykke, så jord og sand
kan skylles fra.
Skyl porren under rindende, koldt vand. Skær den i skiver.
6. Skyl peberfrugten.
Befri den for frøstal og kerner. Skær den i små terninger.
7. Varm olien op i en gryde.
Svits porre og ris heri et par minutter.
Tilsæt den hakkede peberfrugt og bouillon.
Lad retten snurre under låg ved svag varme ca. 20 minutter.
8. Tilsæt muslingerne og bland dem forsigtigt med risene.
Smag til med salt og peber.
9. Kom retten i et dybt fad, drys med hakket persille.
Server straks med godt brød til.
Tips: I stedet for peberfrugten kan retten tilsættes
250 g frosne, fine ærter, som varmes i risene, når de er færdigkogt.
Se flere opskrifter
med blåmusling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------