Brug nogle gode grønsager i biksemaden - det gør den lettere
og mere spændende i smagen. Og så er her mulighed for at nyde en rest kød fra
weekenden
2 personer. Arbejdstid: 30 min. Stege-/kogetid: 20 min.
# Ingredienser til Biksemad med grøntsager og pocheret æg:
200 g koldt stegt/kogt svinekød, (fx svinemørbrad eller
flæskesteg uden svær)
500 g kolde, kogte kartofler
100 g skalotteløg eller 1 løg
150 g hokkaido-græskar uden kerner
½ squash
15 g smør
1 spsk olie
lidt frisk rosmarin og timian
groft salt og friskkværnet peber
Pocherede æg:
2 liter vand
1 dl eddike
2-4 friske æg
*
Sådan laver du Biksemad med grønsager og pocheret æg:
Skær kødet i små terninger og skær kartoflerne i mindre
stykker.
Pil og hak løgene.
Skær græskar og squash i små terninger.
Varm smør og olie på en stor pande.
Steg løgene klare med græskarterningerne i 4-5 min.
Tilsæt kød og kartofler, skru op for varmen, og steg videre
i 5-10 min., til det begynder at blive gyldent og brunt.
Tilsæt derefter squash og krydderurter, og steg videre ved
svag varme i ca. 5 min.
Smag til med salt og peber.
Bring vand og eddike i kog i en gryde.
Vandet skal stå 8 cm op ad kanten.
Slå æggene ud et ad gangen i en kop, og krydr med salt og
peber.
Lad forsigtigt æggene glide ned i det kogende vand et ad
gangen.
Du kan evt samle hviden lidt med en træske.
Dæmp varmen, så vandet lige simrer.
Giv æggene 5-6 min., afhængigt af hvor bløde de skal være.
Tag æggene op med en hulske, og fjern trevler af æggehvide.
Læg et eller to æg på hver portion varm biksemad, og server
straks.
TIPS: Du kan evt. erstatte de pocherede æg med spejlæg.
Her finder du flere opskrifter på dejlig biksemad. Gå på opdagelse og
find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Giv opskriften din vurdering. ... Vælg hvor mange smileys
opskriften skal have og klik knappen.
Kilde: Hjemmets bedste MAD