Logo

Biksemad - Mormors opskrift

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Biksemad - Mormors opskrift 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 15 min. Let at lave. Lav pris. (4 personer) 

 
# Ingredienser til Mormors Biksemad:
500 g stegt eller kogt kød
2-3 jævne løg (200 g)
75 g smør
500 g kogte, kolde kartofler (gerne faste)
salt og peber
4 æg
Tilbehør: groft rugbrød

 
* Sådan laves Mormors Biksemad:
1. Skær kødet i små terninger.
Pil kartoflerne og løgene og skær også dem i terninger.

 
2. Brun løgene let i halvdelen af smørret på en pande, der kan rumme hele retten.

 
3. Kom kødterningerne ned til løgene og brun også dem let.
Vend med korte mellemrum (med en paletkniv), så kød og løg ikke tager for meget farve.

 
4. Kom mere smør på panden og kom kartoffelterningerne ned til kød-løgblandingen.
Vend godt og steg, til alt er varmt.
Kød og løg må ikke være for hårdt stegte, kartoffelterningerne må derimod gerne være lysebrune og sprøde.

 
Server groft rugbrød til.
Rødbeder eller saltagurker samt Worcestershiresauce (engelsk sauce) er klassisk tilbehør.

 
Det er kunsten ved god biksemad.
Bedst er det at brune kartoflerne i smør på en pande for sig og blande dem med kødet til sidst.
Krydr med salt og peber.

 
Spejl æggene og læg dem ved eller over biksemaden i serveringsøjeblikket, ellers bliver kartoflerne bløde.

 
Kød- og kartoffelmængden kan variere indbyrdes, men en god biksemad består af næsten lige dele kød og kartofler.
 
Se flere opskrifter med Biksemad   

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.798 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her