Logo

Bekkasiner, stegte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bekkasiner, stegte 

 

Sneppen kan tilberedes på samme måde, men så må man beregne lidt længere stegetid, fordi den er noget større. De lærde kives om, hvorvidt bekkasinen skal steges og nydes med eller uden indmad. Det er en smagssag.

Prøver man med indmad, skal man huske at fjerne stenkroen, før man sætter tænderne i fuglen - Alt andet kan spises.

Frokostret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 minutter Stegetid: 10-15 minutter. Svær at lave. Høj pris. (4 personer) 

 

# Ingredienser til Bekkasiner, stegte:

8-12 bekkasiner

50 g smør

et par timiankviste

salt og peber

evt. 4-5 spsk cognac til flambering

1 dl god (vildt)bouillon

1,5-2 dl piskefløde

Tilbehør: 8-12 små runde franskbrødsskiver

 

* Sådan laves Bekkasiner, stegte:

1. Pluk fuglene og flå hovedet frit ved at skære halsskindet fra og krænge det af.

Tag øjnene ud med en spids kniv og hug fødderne af.

 

2. Svid fuglene kort over en flamme og tag forsigtigt indvolde og indmad ud.

Gem hjerter, levere og kråser.

 

3. Tryk lårene op mod brystet og stik det lange, tynde næb gennem lårene og den nederste del af brystet.

 

4. Brun fuglene i smør på alle sider.

Skal der flamberes, skal det ske nu: hæld cognacen over, sæt en tændstik til og lad flammerne dø.

Dæmp varmen, drys med timian, salt og peber, og lad fuglene stege møre ved svag varme i 10-15 minutter, afhængigt af størrelse.

 

5. Hak imens hjerter, levere og kråser og brun det i lidt smør.

 

6. Tag de færdigstegte fugle op af gryden og kom den brunede indmad i.

Hæld bouillonen ved og lad det koge 5 minutter under låg. Si det.

 

7. Kom skyen tilbage i gryden og rør fløden i.

Lad det koge ind for ret god varme uden låg, til det jævner en anelse.

Smag til med salt og peber.

 

8. Steg imens franskbrødsskiverne på begge sider i lidt smør på panden.

 

9. Læg de stegte franskbrødscirkler (croutoner) på et fad og dryp dem med saucen.

Læg en fugl på hver.

Dryp fuglene med saucen, og server eventuel resterende sauce til.

 

Tips: Pynt eventuelt med frisk brøndkarse, ikke for meget, fordi smagen så vil dominere bekkasinen.

 

Se de bedste opskrifter med Bekkasin 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.269 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her