Logo

Bechamelsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Bechamelsauce

 

Bechamelsauce; Det lyder fint og en anelse besværligt, men det er det slet ikke. For en bechamelsauce er egentligt bare fedtstof, mel og mælk.

 

Det er en af de letteste sauce at lave, og den er udgangspunkt for en række andre saucer – som du selvfølgelig får nedenfor i opskriften!

 

Bechamelsauce er en fransk grundsauce, som kan bruges til sennepssauce, persillesauce, mornaysauce, tomatsauce, svampesauce og et utal af andre hvide saucer. Det afhænger helt af hvad du tilsætter. Og hvis du har undret dig over navnet, så er den opkaldt efter franskmanden Louis de Béchamel, der var en del af hoffet hos Solkongen – Ludvig den 14.

Tilberedningstid: 10 minutter. Til 4 personer. ca ½ l sauce.

 

# Ingredienser til Bechamelsauce:

4 spsk smør - 25 g

4 spsk hvedemel
5 dl mælk
salt og peber
revet muskatnød

*

 

Sådan tilbereder du grundsaucen:

Smelt smørret i en gryde – det må IKKE brune.

Tilsæt mel, og rør til melet har opsuget smørret – melet må heller ikke tage farve.

Tilsæt varm mælk lidt efter lidt til saucen har den ønskede konsistens.

Rør rundt imens du tilsætter mælken så saucen ikke klumper.

Lad saucen koge et par minutter.

Smag til med salt og hvid peber – og lidt revet muskatnød

Nu er din bechamelsauce færdig.

 

Her følger de klassiske udvidelser af grundsaucen:

 

Mornaysauce: tilsæt 30-40 g revet ost pr. portion og smager til med friskrevet muskatnød.

 

Persillesauce: hak stor en håndfuld persille og kom i bechamelsaucen og smag til med citronsaft.

 

Lasagne: tilsæt ¼ dl revet parmesan pr. portion og sså selvfølgelig lasagneplader og fyld; fx hakket oksekød.

 

Sennepssauce: smag ganske enkelt grundsaucen til med en god sennep – evt. en grovkornet.

 

Tomatsauce: Tilsæt 1 spsk tomatpuré pr. portion til bechamelsaucen for at lave en tomatsauce. Smag evt. til med oregano og/eller basilikum.

 

Svampesauce: Damp ca 30 g svampe i tynde skiver i en ½ spsk. citronsaft pr. portion og hæld bechamelsaucen over, og lad det koge op. Så får du en lækker svampesauce.

 

Egg Benedict: Til en af de lækreste morgenmåltider du kan indtage bruges bechamelsauce, og du får opskriften HER

Derudover kan du selv finde på nogen, for bechamelsauce er et superredskab.

 

TIPS:

Mornaysauce er godt til mange ting, bl.a. svinemørbrad. Du skærer bare svinemørbraden i skiver og smider den i ovnen med sauce ovenpå (godt gammelt studentertrick).

Persillesauce: En af vores mest populære opskrifter er stegt flæsk med persillesauce

Lasagne: Vi har mange opskrifter på lasagne, HER er den klassiske.

Sennepssauce smager rigtig godt til fx en peberbøf (hakkebøf med ekstra peber).

 

Bechamelsauce er i sin natur ret fed, fuld af hurtige kulhydrater og er nok ikke super sund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.596 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her