En bechamelsauce kan danne grundlaget for en række
forskellige saucer, fx persillesauce. På billedet vises den med broccoli og
blomkål.
Forberedelsestid 5 min. Tilberedning 10 min. Portionen giver
ca. 5½ dl sauce, nok til 5-6 personer.
Er I kun to, så
halver opskriften.
# Ingredienser
30 g smør
30 g hvedemel
5 dl mælk stuetemperatur
en knivspids muskatnød
* Tilberedning
1. Smørret smeltes i en tykbundet gryde ved lav varme.
Drys melet over det smeltede smør.
Rør kraftigt i 1-2 min, til opbagningen begynder at tage
farve.
2. Varm mælken op.
Tag gryden af blusset og tilsæt gradvist mælken.
Pisk grundigt mellem hver tilsætning.
Det er vigtigt, at der ikke dannes klumper i saucen.
Stil saucen tilbage på blusset og bring den langsomt i kog.
Lad den simre i 3-4 min, til den har opnået en passende
cremet konsistens.
Den genopvarmes i en ren gryde. Krydres og serveres meget
varm.
Kokketips
Saucen kan fx gives en ekstra smagsnuance ved at lade et
helt løg istukket nogle nelliker trække i mælken, inden den røres i
opbagningen. Varm mælken op inden løget tilsættes.
Bechamelsauce
En opbagning af mel og smør danner en roux (opbagning), som
er basis for denne sauce.
Smørret smeltes ved lav varme og melet tilsættes.
Rør kraftigt med en grydeske.
Der omrøres ved lav varme i 1-2 min, til der er blevet en
glat og jævn roux.
Tag gryden af blusset og tilsæt mælken gradvist, til saucen
er jævn.
Stil gryden tilbage på et middelvarmt blus og bring saucen i
kog.
Lad saucen simre, til den har opnået en passende cremet
konsistens.
Se alle de bedste opskrifter på Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.