Dadler har en frisk sødme som passer fint sammen med bananens sødme og yoghurtens syrlige smag. Det er en smags- og helsebombe
• Dadler indeholder meget fiber.
• Bananer er fulde af forskellige B-vitaminer.
Forberedelse 10 min + pynt. 4 portioner
# Ingredienser:
4 modne bananer
5 dl letmælks-yoghurt naturel
2 tsk stødt ingefær
2 spsk honning
12 friske dadler eller 100 g tørrede
80 g valnøddekerner (valgfrit)
* Tilberedning:
1. Pil bananerne og skær dem i tynde skiver.
Læg dem i en foodprocessor og findel dem
sammen med yoghurt, ingefær og honning.
Eller bland det hele i en skål.
2. Del og udsten dadlerne og skær dem i mindre stykker.
Rist valnødderne på en tør stegepande til de er gyldne.
3. Fordel yoghurtblandingen i portionsglas.
Læg dadlerne på toppen og drys med valnøddekerner.
Server straks med frisk frugt hvis det ønskes.
VARIATION
I stedet for at tørriste valnødderne kan du vende dem
i honning og så riste dem i ovnen under grillen i 5-10 min.
Nødderne kan også vendes i sirup eller i væden fra
syltet ingefær. Hvis du bruger syltet ingefær, så hak lidt
af ingefæren og rør den i yoghurtblandingen.
Banandessert med nødder:
Pr. portion: Energi: Kcal 386 = kJ 1621
Kulhydrat 56 g Protein 9 g Fedt 14 g (33%) Fibre 4 g
Tips:
I stedet for valnødder kan du anvende fx cashewnødder
eller mandler. De fleste nødder vinder ved at ristes.
Så kommer smagen bedre til sin ret.
Tørrede dadler er fastere i konsistensen end de friske dadler.
Lad de tørrede dadler trække i 10 min i mango- eller
appelsinjuice, så bliver de bløde.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.