Logo

Banan

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Banan

 
Bananplanten, Musa eller pisang, er i slægt med pisang-familien, der nærmest kan betegnes som meget store, flerårige urter. Det er en gammel kulturplante, der allerede var kendt i oldtiden.

 
Der er utallige arter, og mennesket har forædlet bananen, så kerneforekomsten er reduceret til et minimum og smagen er blevet sødere. Herhjemme ses hovedsagelig den 15- lange, gule frugt. De to arter, vi også har stiftet bekendtskab med i Danmark, er baby banan og rød banan. Den røde er mere aromatisk end den helt almindelige, vel at mærke når den er rigtig moden, og det kan være vanskeligt at se. Vi importerer den hovedsagelig fra De Kanariske Øer.

 
I øvrigt importeres de fleste bananer fra Mellem- og Sydamerika (Honduras og Colombia). Frugten plukkes umoden i store, aflange, grønne klaser og forsendes i specielle bananbåde, hvor der kan holdes en passende sval temperatur. Vel ankommet til bestemmelsesstedet færdigmodnes bananerne i modningsrum under nøje afmålt temperatur og luftfugtighed.

 
Bananer kan fås hele året. Men de må ikke være for grønlige, så er de ikke modne nok og smager derefter. Umodenheden mærkes også på, at skallen hvæser, når den trækkes af. Gode bananer er varmt gule, og de må gerne have brune fregner eller små tegninger. Skallen skal glide lydløst af.

 
Op bevar bananer svalt, men ikke for koldt, og ikke i køleskab. Så bliver de brune.


Mere info:


Banan

En banan er en langstrakt, spiselig frugt - botanisk et bær - produceret af flere slags store urteagtige blomstrende planter i slægten Musa.


Banan

 

Bananer er altid grønne og umodne når de plukkes fra bananplanten. Frugten modner undervejs fra dyrkningsstedet til importlandet. Under modningen omdannes stivelsen til frugtsukker og skallen bliver gul.


Banan

 

En velsmagende og fuldt moden banan har små brune pletter på skallen.
Bananer kan købes hele året.

 

Bananer opbevares bedst ved stuetemperatur, ligger de i køleskab bliver de mørke.
Bananer spises først og fremmest som de er, helt naturel, men banan kan også bruges i desserter, kager og brød samt i kødretter, specielt sammen med karry.

 

En banan er den aflange såkaldte frugt, som bæres af bananplanten. I daglig tale betegnes bananen således som frugt, men botanisk set er der tale om et bær. Bananen er blandt de mest spiste i verden, og nydes både rå og tilberedt, i bl.a. desserter som bananasplit, banoffee pie og bananroulade.


Banan 

 

En bananasplit (tidligere stavet banansplit) er en amerikansk dessert bestående af banan og is. En traditionel bananasplit består af en flækket banan, omkransende af et par kugler af vanilje-, jordbær- og chokoladeis (også kaldet tricolore is) mellem sig, og pyntet med flødeskum, hakkede nødder og chokoladesauce.


Banan

 

Et stykke banoffeepie

 

Banoffee pie (også stavet banoffi, eller banoffy) er en engelsk dessertkage lavet af bananer, fløde, toffee og kogt mælkekondensat (eller dulce de leche). Bunden kan være enten en bagt bund eller lavet af smuldrede kiks og smør. Navnet er sammensat af banana og toffee.

 

Historie: Ian Dowding og Nigel Mackenzie fra restaurant den sultne munk (The Hungry Monk) i Jevington i East Sussex hævder at have opfundet tærten i 1972. Restaurantens facade er forsynet med et blåt skilt der markerer dette. Opskriften spredtes, sammen med forskellige fortællinger om dens oprindelse, og i 1994 begyndte en række supermarkeder at sælge den under navnet American Pie. Det fik Dowding og Mackenzie til at udlove en dusør på 10.000£ til enhver der kunne modbevise deres krav på at have opfundet tærten.

 

Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af ca. ½ år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 m, hvorefter den samme år blomstrer og bærer frugt.

 

Banan 


Sorter

Bananen inddeles i fire forskellige sorter. Den almindeligt kendte gule banan tilhører sorten melbanan. Endvidere findes den i en grøn variant, som er sorten æblebanan.

Lady's finger er kendetegnet ved sin ret korte længde i forhold til de andre sorter. Længden er typisk på størrelse med en finger – heraf navnet, der betyder "damefinger". På tysk kendes den også som Babybanane. Denne findes også i en rød variant.

Cavendish er den mest solgte sort på verdensmarkedet, hvor den i Danmark alene tegner sig for ca 99% af handlen. En engelsk hertug forædlede sorten i 1800-tallet, og siden 1950'erne har den været den mest handlede. Frem til 1960'erne var det Gros Michel, der blev solgt til Nordamerika og Europa, og desserten banana split blev komponeret med Gros Michel i tankerne; men den sort blev næsten helt udryddet af Panama-sygen. Selvsamme sygdom er nu godt i gang med at udrydde Cavendish-bananen. Sydamerika, som vi får langt de fleste bananer fra, er endnu ikke ramt af Panama-sygen, men det formodes blot at være et spørgsmål om tid, før det sker.

Alle bananerne har en tynd skal, så det er nemt at skrælle dem.

Næringsværdi

 

Næringsværdi pr. 100 g: 400 kJ (96 kcal) Fedt: 0,4 g. Kulhydrater: 22,3 g.  Protein: 1,3 g

Bananer indeholder ca. 74 % vand, 23 % kulhydrater, 1 % proteiner, 0,5 % fedt og 2,6 % fibre alt efter modenhed og vækstbetingelser. I en umoden banan er kulhydraterne mest stivelse. I modningsprocessen bliver stivelsen omdannet til sukker; en fuldmoden banan har kun 1–2 % stivelse. Det høje sukkerindhold betyder, at banan har et højere energiindhold end æbler og appelsin.

 

Opbevaring og holdbarhed

Den ideelle opbevaring for bananer er ved 12-14°C og 95-100% relativ luftfugtighed. Holdbarheden er meget afhængig af modenhedsgraden. De umodne (grønne) kan holde sig 15-20 dage ved 12-14°C og 4-8 dage ved 20°C. De modne (gule) bananer kan holde sig 3-6 dage ved 12-14°C og 2-3 dage ved 20°C.

 

Sygdomme

Den mest populære banantype, Cavendish, reproducerer sig ikke kønsligt og har derfor ingen variation i arveanlæggene. Dette gør planten meget udsat for specifikke sygdomme, der i værste fald på én gang kan udrydde alle planter i en population.
Konventionelt dyrkede bananer sprøjtes normalt med svampegift for at undgå sygdomsangreb. En af sygdommene er Black Sigatoka, der skyldes svampen med navnet mycosphaerella fijiensis (først beskrevet i 1964).

 

Se de bedste opskrifter med Banan  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 10.273 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her