Logo

Bagels

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bagels

 
Disse bagels smager fantastisk på madpakken eller som snack. Af pålæg kan du fx vælge kylling, pastrami eller æg.
10 stk. Tilberedningstiden for bagels er cirka 3½ time. Heraf er arbejdstiden cirka 25 minutter.

 
# Ingredienser til bagels:
25 g gær (½ pakke)
3 dl vand
1 tsk sukker
2 tsk groft salt
1 spsk olie
250 g sigtemel (5 dl)
250 g hvedemel (4 dl)
1 æg til pensling
½ dl sesamfrø til drys (25 g)
*

 
Sådan laver du bagels:

Start med at smuldre gæren og røre den ud i lunkent vand.
Tilsæt sukker og lad blandingen stå ca. ½ time ved stuetemperatur til den skummer.
Tilsæt salt, olie, sigtemel og ca. ¾ af hvedemelet.
Ælt nu sammen til en dej under tilsætning af evt. mere hvedemel.
Dejen skal være smidig, blød og glat.
Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer.

 
Del dejen i 10 stykker og tril dem til pølser a ca. 25 cm.
Form dejpølserne til ringe på et melstrøet bord og tryk enderne fast sammen.
Sæt dem på bageplade med bagepapir og lad ringene efterhæve ca. 30 min.

 
Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø.
Bag bagelsringene midt i ovn ved 225 °C ca. 20 min.
Sprøjt dem med en smule vand (fx med en vandforstøver) når de sættes i ovnen.
Bag til de er gyldne og lyder hule ved bank på undersiden.
Afkøl slutteligt dine bagels på en rist.
Og så er dine bagels klar til at blive spist.

 
Tips til bagels
Der bliver cirka 10 stk bagels i denne opskrift. Hvis der er for mange kan du evt fryse nogle af dem.
Hvis du ikke er til birkes kan du sagtens lade være med at bruge birkes som drys.
Spis din bagel plain eller prøv med ost eller græskarkærner på toppen. Det smager også lækkert.

 
Disse bagels er lækre på madpakken, som snack, til picnic eller hvis det blot skal være lidt luksus til frokosten. Og så kan indholdet eller pålægget på en bagel varieres næsten i det uendelige.
Prøv fx kylling og karrydressing, laks og smøreost eller noget helt utraditionelt som leverpostej eller spegepølse.
Du finder opskriften til hjemmelavet leverpostej her.

 
Hvis du er mere til en clubsandwich kan du se en opskrift på sådan en her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine bagels.

 
INFO: En bagel bliver af mange nævnt som et jødisk stykke bagværk, men er i virkeligheden traditionelt polsk. Den minder meget om en donut, bortset fra at en bagel i nyere tid er beregnet til at skære op og komme pålæg i.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 10.879 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her