Logo

Bagels fra New York

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bagels fra New York 

 
Et sjovt bagværk, som både skal koges og bages. Hvis man bruger ost eller andet pålæg, er de et godt og mættende mellemmåltid. Opskriften er fra New York, men den stammer oprindeligt fra Europa.
Tid: ca 80 min, heraf 30 min hævning og 30 min i ovnen. Brødene kan fryses. Holdbarhed 4-6 mdr.
16 stk.

 
# Ingredienser
50 gær
5½ dl vand
8½ dl hvedemel af god kvalitet
4 dl fint rugmel
2 dl sigtemel
1 spsk salt
3 spsk sukker
2-3 spsk hel kommen
2 spsk olie

 
KOGNING:
4-5 liter vand
1 spsk sukker

 
* Fremgangsmåde
1. Smuldr gæren ud i en skål.
Opvarm vandet til det er fingervarmt (37 °C).
Opløs gæren i lidt af vandet.
Tilsæt resten af vandet sammen med de øvrige ingredienser.
Dejen bliver ret kompakt og er tung at ælte.

 
2. Ælt dejen på bordet mindst 10 min. eller 5 min. i røremaskinen.
Æltningen er meget vigtig for et vellykket slutresultat.

 
3. Del nu dejen i 16 lige store stykker.
Tril hvert stykke til en 30 cm lang pølse, der bliver smallere ude i enderne.

 
4. Form pølsen til en ring, 8-10 cm i diameter.
Tryk enderne godt til, så de ikke åbner sig.

 
5. Læg brødene på en plade med bagepapir og lad dem hæve under et klæde ca 30 min.

 
6. Sæt ovnen på 200 °C.

 
7. Bring vand og sukker i kog.
Læg brødene i et par stykker ad gangen. Kog dem 2 min på hver side.
Læg dem derefter på en plade med bagepapir.

 
8. Bag brødene midt i en 200 °C varm ovn ca 30 min.
Lad dem køle af på en rist.

 
9. Server brødene flækkede og gerne let ristede med pålæg som fx laks, røget fisk, ost eller kød.

 
Tips: Brødene er bedst nybagte, selvom de sagtens kan fryses.

 

Se alle de bedste opskrifter med Brød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.241 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her