Logo

Børnenes livretter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Børnenes livretter

 
I forgrunden landgangspizza med tunfisk, peberfrugt, skinke, champignon og pølse, på fadet mini-cheeseburgere, i skålen råkost med æble, rosiner og peanuts, et lille fad hjemmelavede oreo-kiks og i baggrunden cremet tomatsuppe med pasta.

 
Brug enhver mulighed til at hygge lidt om familien med lækre og børnevenlige retter, som børn og børnebørn også selv kan være med til at lave, fx:

 
Mini-cheeseburgere
Tomatsuppe med pasta
Landgangspizza
Råkost med æbler og appelsiner
Hjemmelavede Oreo-kiks

 

Mini-cheeseburgere

Bolle-opskriften giver 20 små boller. Frys de overskydende boller ned til en anden gang.
Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 12 min. Bollerne er fryseegnede. 4-6 personer.

 
# Ingredienser til Mini-cheeseburgere: 20 boller
25 g smeltet smør
2 dl kærnemælk eller mælk
15 g gær
1½ tsk sukker
1 tsk salt
½ tsk stødt kardemomme
1 æg
75 g fuldkornshvedemel
225 g hvedemel
sesamfrø

 
10 bøffer:
350-400 g hakket oksekød
salt og peber
olie og/eller smør
2-3 skiver ost
ketchup, salatblade, syltet agurk, løg, tomat, agurk


* Tilberedning
Sådan laver du Mini-cheeseburgere
Hæld smør i en skål og tilsæt kærnemælk eller mælk.
Rør gæren ud i væsken og tilsæt sukker, salt, kardemomme og sammenpisket æg
(tag evt. lidt fra til pensling).
Rør melet i dejen og ælt den godt igennem.
Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time).
 
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 20 stykker.
Form dem til boller og læg dem på et par bageplader med bagepapir.
Tryk dem flade med en våd hånd og lad dem hvile, mens ovnen varmer op til 200 °C varmluft.
Pensl bollerne med vand eller æg og drys med sesamfrø.
Bag dem 10-12 min. og lad dem afkøle på en rist.
 
Ælt kødet sammen med salt og peber og form farsen til 10 små, flade bøffer.
Brun dem på en varm pande med olie og/eller smør i ½-1 min. på hver side.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Læg en kvart skive ost på hver bøf og steg dem under grillen i ovnen, til osten er smeltet (1-2 min.).
 
Anret i flækkede boller med ketchup, salatblade, syltet agurk i skiver og grønsager efter smag.

 

Tomatsuppe med pasta

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 30 min. Fryse-egnet. 4-6 personer

 
# Ingredienser til Tomatsuppe med pasta:
1 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
2 spsk olie
1 dåse hakkede tomater
3 spsk konc. tomatpuré
1 spsk basilikum
6 dl vand
1 dl piskefløde
100 g tortellini eller suppepasta
evt. 1 knsp sukker
salt og peber
Tilbehør: brød


* Tilberedning
Sådan laver du Tomatsuppe med pasta:
Steg løg og hvidløg blanke i en gryde med olie og tilsæt tomater, tomatpure, basilikum og vand. Krydr med salt og peber og kog suppen igennem 15-20 min.
Tilsæt fløde og blend evt. suppen jævn.
 
Kog små pastastykker møre i suppen efter pakkens anvisning.
Smag til med (sukker), salt og peber og server med brød.

 

Landgangspizza

Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 1 time. Bagetid: 15 min. Ikke Fryse-egnet.
# Ingredienser til Landgangspizza:
Dej:
15 g gær
2½ dl vand
100 g fuldkornshvedemel
ca. 300 g pizzamel (Tipo 00) eller alm. hvedemel
1 tsk salt

 
Fyld:
1 glas pizzasauce eller tomatpesto
200 g italiensk mozzarella eller revet ost
skinke, pølse, stegt bacon, tunfisk, en rest stegt kylling eller kødsauce, kogte kartofler, peberfrugt, majs, champignon, ananas, oliven, kapers


* Tilberedning
Sådan laver du Landgangspizza:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt de to slags mel og salt i.
Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning 1 times tid.
 
Skær det ønskede fyld ud i passende stykker.
Tænd oven på 250 °C.
Del dejen i 4 portioner og rul dem ud til aflange bunde.
Læg dem på bageplader med bagepapir og smør pizzasauce på, så der holdes en kant fri.
Lad børnene selv fordele deres yndlingsfyld på pizzaerne.
Fordel mozzarella i strimler eller revet ost over og bag pizzaerne ca. 15 min.
 
Tips: Den nemme: Flæk flutes på langs og smør tomatsauce over.
Fordel det ønskede fyld og ost og bag i ovnen, til osten er smeltet.

 

Råkost med æbler og rosiner

Arbejdstid: 20 min. Ikke Fryse-egnet. 4-6 personer.

 
# Ingredienser til Råkost med æbler og rosiner:
250 g hvidkål
250 g gulerødder
2 æbler
75 g rosiner
50 g saltede peanuts

 
Dressing:
3 spsk mayonnaise
1 dl fromage frais, græsk yoghurt eller cremefraiche
1 spsk hvid balsamico eller æblevineddike
1 tsk sukker
salt og peber


* Tilberedning
Sådan laver du Råkost med æbler og rosiner:
Snit kålen meget fint brug et mandolinjern eller lignende.
Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Vask æblerne og skær dem i små terninger eller riv dem groft.
Rør mayonnaise sammen med fromage frais, vineddike, sukker, salt og peber.
Vend hvidkål, gulerødder, æbler og rosiner i dressingen og drys med peanuts.

 

Hjemmelavede Oreo-kiks

Arbejdstid: 1 time. Hviletid. 1 time. Bagetid: 10 min. Ikke Fryse-egnet. 30-35 stk.

 
# Ingredienser til Hjemmelavede Oreo-kiks:
Chokoladekager:
175 g hvedemel
3 spsk kakao
1 tsk bagepulver
175 g sukker
¼ tsk salt
125 g koldt smør
1 æg

 
Fyld:
250 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
100 g blødt smør
1 spsk cremefraiche eller fløde


* Tilberedning
Sådan laver du Hjemmelavede Oreo-kiks:
 
Tænd ovnen på 180 °C.
Sigt mel sammen med kakao og bagepulver og tilsæt sukker og salt.
Hak det kolde smør i (det gøres nemt i en foodprocessor) og saml hurtigt dejen med ægget.
Pak dejen ind og lad den hvile 1 times tid i køleskabet.
 
Rul dejen ud i ca. ½ cm's tykkelse og udstik den til 60-70 runde kager (4-5 cm)
(eller tril dejen til kugler og tryk dem let flade).
Prik dem med en gaffel og læg dem med god plads på bageplader med bagepapir.
Bag kagerne 8-10 min. og lad dem afkøle på en rist.
 
Sigt flormelis og vaniljesukker og pisk det sammen med smør og cremefraiche eller fløde.
Pisk cremen luftig med en håndmikser ca. 3 min. og fyld den i en sprøjtepose.
Læg halvdelen af kagerne med den flade side opad og sprøjt en top creme på hver.
Læg de andre kager ovenpå og tryk dem let sammen, så cremen fordeler sig ud til kanten.
 
TIPS: Kagerne kan også lægges sammen med god vaniljeis.

 


 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (9 stemmer)
Siden er blevet set 79.786 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her