Frokost. Arbejdstid: 20 min. Gratineringstid: 5 min. Let at lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Bønnespire-toast:
250 g bønnespirer
50 g smør
1 fed hvidløg
4 skiver sandwichbrød (gerne m. kerner)
1 bundt persille
75 g reven emmentaler
4 tomater
salt og peber
* Tilberedning Bønnespire-toast:
1. Blødgør smørret og mos det med en gaffel sammen med det
knuste hvidløg.
2. Rist brødet let og fordel hvidløgssmørret på skiverne.
Læg dem på en bageplade.
3. Tænd for ovnen på 225 °C.
4. Skyl bønnespirerne i koldt vand, lad dem dryppe af og hak
dem i mindre stykker.
5. Hak persillen og bland den med bønnespirerne og den revne
ost.
6. Skær tomaterne i skiver og fordel dem på brødskiverne og
drys med salt og peber.
7. Fordel bønnespireblandingen på brødene og sæt dem midt i
ovnen i 5-6 minutter.
Server rygende varme.
Tips: Toasten kan også tilføres avocado. Letkogte,
grønne bønner kan erstatte tomaterne.
Se de bedste opskrifter med Bønnespirer
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------