Logo

Avocadomousse med hindbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Avocadomousse med hindbær 

 
En anderledes og meget lækker dessert som kan laves i god tid og opbevares i køleskabet. Her får du en ny smagsvariant som klart kan anbefales.
• Avocado indeholder alle livsnødvendige fedtsyrer samt rigeligt med B6-vitamin.
Forberedelse 30 min + afkøling. 6 portioner

 
# Ingredienser:
300 g friske eller frosne hindbær
4 blade husblas
1¼ dl tør hvidvin
2 modne avocado
1 spsk friskpresset citronsaft
1 dl sukker eller honning
¼ tsk stødt ingefær
2 dl piskefløde
2 tsk hindbærbrændevin
2 spsk flormelis
2 spsk cremefraiche

 
* Tilberedning:
1. Læg husblas i blød 5 min i koldt vand.
Varm vinen op, kram husblassen op af vandet og
opløs den i vinen.
Lad det blive opløst, men ikke koge.
Lad geleen stivne i køleskabet ca. 15 min.

 
2. Del avocadoerne og fjern stenene.
Grav frugtkødet ud med en ske.
Kør avocado, citronsaft og sukker eller
honning i foodprocessoren til en jævn creme.
Smag til med ingefær.

 
3. Rør lidt avocadocreme i vingeleen.
Vend derefter geleen i avocadocremen.
Pisk fløden til fast skum og vend det i.
Hæld massen i en stor skål eller små portionsforme
og stil dem i køleskabet, mindst 3 timer.

 
4. Varm hindbærrene og passér dem gennem en fin si
eller rør dem til en kompot.
Rør dem med brændevin og flormelis.
Hæld lidt sauce på hver tallerken og rør cremefraiche
i med en gaffel.
Læg avocadomoussen på og pynt med hele hindbær
og citronmelisse.

 
Avocadomousse med hindbær:
Pr. portion: Kalorier 310 = Kilojoule 1303
Kulhydrat 29 g Protein 2 g Fedt 21 g (61%) Fibre 3 g

 
Tips:


Avocadomousse med hindbær 

Avocadomoussen kan også tilberedes som en sauce.
Udelad da husblassen, så får du en sauce, som er
delikat til friske hindbær, ribs eller brombær.
Avocado bliver hurtigt brun, hvis den ikke blandes
med citron.
For at få avocado til at modne hurtigt, kan du
lægge den i en plastpose med bananer.

 
Det er vigtigt at passere hindbærsaucen gennem
en si og ikke knuse kernerne i en foodprocessor.
Knuste hindbærkerner har en bitter smag.
Du kan også anvende rårørte hindbær.

 
Se alle de bedste opskrifter med Desserter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.924 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her