Logo

At lave mad i mikroovn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

At lave mad i mikroovn 

 
Mikroovnen er helt sikkert kommet for at blive. Den kan bruges til mange forskellige ting - fra det mest enkle som fx at blødgøre smør, som til at stege en roastbeef. Men det er nødvendigt, at sætte sig præcist ind i, hvordan du skal bære sig ad, og hvordan de forskellige råvarer skal behandles.

 
I rigtig mange danske køkkener findes i dag en mikroovn. De findes i mange forskellige udgaver, fra de mere enkle med indstilling for tid og effekt, til ovne med automatik.
Uanset hvilken type mikroovn du vælger, er den et udmærket redskab. Det som adskiller madlavning i mikroovnen fra den almindelige ovn er, at i mikroovnen trænger varmen direkte ind i levnedsmidlet, kød, fisk, grønsager osv. Varmen skal altså ikke den sædvanlige omvej og først varme hele ovnrummet eller gryden op først, som så derefter opvarmer levnedsmidlet.

 
Fisk og grønsager bliver især gode i mikroovnen, fordi tilberedningen kan gøres meget præcis.
At stege en roastbeef eller en parteret kylling på ca 1 kg går også hurtigt - det tager ca 20 min - selv i den simpleste mikroovn.
Resultatet afhænger altså ikke af, om du har en ovn, der er stor med mange effekttrin eller 1000 W effekt med jet- eller turbostart. Heller ikke af automatik eller kombinationer med andre varmesystemer, som fx grillelement eller lign.

 
Effekt og tid
Effekten er mikroovnens styrke, dvs. dens evne til at varme.
En ovn kan have en effekt på 500 til 1000 W.
Når der i en opskrift står fuld effekt eller højeste effekt betyder det, at du bruger hele styrken.
Hvis du skal opnå et godt resultat, skal du højst bruge 750 - 800 W, som angivet i vore opskrifter.
Opvarmningsevnen eller effekten kan spredes på forskellige måder i ovnen, alt efter hvordan den er konstrueret.

 
Forskellige trin
Ovnen kan indstilles på forskellige trin. Den har bl.a. et optøningstrin, hvor mikro bølgerne arbejder med forskellige bearbejdningstider.
Optøningstrinnet bruges ikke kun til optøning, men også når du vil koge eller færdigstege en ret på en meget skånsom måde.

 
At lave mad i flere tempi
Hele kødstykker laves med fordel i flere tempi. Start med fuld effekt (750 - 800 W); skift over til halv effekt til færdigstegningen.
Det svarer til brugen af en el-kogeplade, hvor du starter ved fuld styrke, for at bringe fx kartofler i kog. Derefter skruer du ned for at koge dem færdig.

 
Stege - koge kød
Mange synes, at kød tilberedt i mikroovn får et kogt udseende.
Varmen er ikke stærk nok til at danne en stegeskorpe. Men selv en meget simpel mikroovn kan danne skorpe på fx en roastbeef.
Hvis du undlader at dække kødet til, stivner æggehvidestofferne på kødets overflade og får en brun farve. Du kan også forstærke farven ved at pensle kødet med marinade, soya eller en krydderblanding. Tilberedningen sker uden væske.

 
Ved kogning af kød i mikroovnen sker det altid i væske og med dækket skål. Altså samme metode, som ved kogning på komfuret.
Du kan i reglen nøjes med mindre væske i mikroovnen, end hvis du koger på komfuret.

 
Kylling i mikroovn
Det er hurtigt at optø en frossen kylling i mikroovnen. Klip posen op og fjern en evt. metalklemme.
Læg posen på en tallerken eller i et egnet fad og stil den i ovnen.
Brug gerne det automatiske optøningsprogram, som oftest styres af kyllingens vægt og regner ud hvor lang tid optøningen tager. Eller indstil tid og effekt manuelt.
Regn med 18 - 20 min til en kylling på 1 kg. Vend den undervejs.

 
VIGTIGE UDTRYK
— Tilslutningseffekt: Den styrke som ovnen skal bruge for at kunne arbejde. Det står på mærkepladen.
— Mikrobølgeeffekt: 500 -1000 W, den effekt maden opvarmes med.
• 900-1000 W: Bruges til hurtig opvarmning af vand. Denne høje effekt er ikke egnet til madlavning.

 
— Tilberedningseffekt: Max. 800 W, for skånsom tilberedning af de fleste levnedsmidler.

 
— Optøningseffekt: Ca 350 W til optøning og opvarmning af færdigretter.


At lave mad i mikroovn 

Porcelæn, stentøj og glas er gode materialer til madlavning i mikroovn. Det mest almindelige service kan bruges. Dog ikke tallerkener med guldkant! Grød kan fx koges direkte i tallerkenen. Det er ofte hurtigere at tilberede retten portionsvis.


At lave mad i mikroovn 

De fleste retter bliver bedst, hvis fadet dækkes til. Det giver også færre stænk i ovnen. Dæk med låg eller mikrofilm.
Ufarvet køkkenrulle, smørrebrødspapir eller bagepapir kan også bruges.


At lave mad i mikroovn 

Skær ingredienserne i så ensartede stykker som muligt. Fordel dem jævnt i fadet. Lad de tykkeste dele vende ud mod fadets kant, så tilberedningen bliver jævn.

 
Kogetider for fisk i mikroovn

 

At lave mad i mikroovn 
Kogetider for kød i mikroovn


At lave mad i mikroovn 

 
Kogetider for grønsager i mikroovn


At lave mad i mikroovn

 

Stege - koge kylling
Da du ikke får nogen stegeskorpe i mikroovnen, bliver kyllingen bedst, hvis du tilbereder den i portionsstykker. De kan pensles med soya eller marinade for at få en brun overflade.
Del kyllingen i 4 - 6 stykker. Så er det lettere at få dem gennemstegt, hvilket jo er vigtigt for alt fjerkræ. Hel kylling kan koges i væske i et fad. Bring væden i kog, fx vand med persillekviste og krydderier, ca 1 liter. Læg kyllingen i og kog den i 2 tempi.
1. Fuld effekt, max 800 W, i 10 min.
2. Lav effekt i ca 10 min.
Lad kyllingen ligge i væden ca 10 min.
Tag kyllingen op og parter den. Væden kan bruges til sauce.


At lave mad i mikroovn 

Hel fisk tilberedes bedst med et termometer af plast. De almindelige stegetermometre af metal egner sig ikke til mikroovnen. Sæt termometret i så størstedelen af røret er inde i fisken.


At lave mad i mikroovn 

Helt kød tilberedes med termometer og i 2 tempi. Begynd ved fuld effekt for at sætte temperaturen i vejret. Dæmp til halv effekt for skånsom færdigstegning.  

 
Praktiske fif
Ud over at være et godt redskab til madlavning er mikroovnen også god for en række "special-tricks", som den udfører let og hurtigt. Dem finder du nogle stykker af nedenfor.


At lave mad i mikroovn 

Frugt og madvarer med skind skal prikkes før tilberedning i mikroovnen - fx kartofler, æbler og pølser - så undgår du at skallen springer.
OBS! Kom aldrig æg med skal, i mikroovnen. De eksploderer.


At lave mad i mikroovn 

Skolde mandler. Hæld vand på, så mandlerne er dækket.
Sæt dem i ovnen ved 750 - 800 W, 2 min. Smut mandlerne.


At lave mad i mikroovn 

Smelte chokolade. 100 g smeltes på 50 - 60 sek. ved 750 - 800 W.
Rør rundt en gang undervejs.


At lave mad i mikroovn 

Smelte husblas. Kram vandet godt af og smelt husblassen ved 750 - 800 W, 50 - 60 sek.


At lave mad i mikroovn 

Opvarm syltetøj. op varm syltetøjet i en skål 50-60 sek. ved fuld effekt 750-800 W.


At lave mad i mikroovn 

Smelt eller blødgør fedtstof.
Smør eller margarine 50 -100 g, ved 750 - 800 W, 30 sek - 2 min.

 
At lave mad i mikroovn


Lun honning/sirup. Blødgør 10 - 30 sek, så er de lettere at måle op.
Det kan gøres direkte i glasset uden låg.

 

Se alle de bedste opskrifter med Mikroovn

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 15.071 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her