Logo

Asparges – Asparagus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Asparges – Asparagus 

 
Aspargesplanten voksede oprindelig vildt på sandede egne nær havet. Nu om stunder drives asparges frem i specielle bede med kunstige jordvolde, hvor skuddene har plads til at vokse sig lange og hvide i totalt mørke.

 
Hvide asparges (tv.) skal stikkes, det vil sige afskæres, så snart de stikker hovedet op over jordvolden.
De skal skrælles tyndt, og det sker bedst fra hoved mod fod. Man bør undersøge, om aspargesen er træet ved at knække et stykke af ved foden. Den skal springe nemt. For at sikre sig det, er det vigtigt, at aspargesen er så nystukket som muligt. Det ses bedst på, at den strutter glat og knitrer i bundtet. Særlig tykke hvide asparges kaldes slik-asparges. De ser­veres kogte, vel afdryppede, bedst omvundet med hvidt klæde, så holder de sig tørre og varme. De skal nydes med fingrene. Deraf navnet.
Tilbehør: rørt smør, hvis de er varme, vinaigrette, hvis de er kolde.

 
Grønne asparges (th.) henter kuløren over jorden. De kræver ingen jordvold, men vokser simpelt hen op til en grøn stængel, før de skæres af. De smager lidt anderledes, lidt mere nøddeagtigt, vil nogle mene, og kræver så at sige ingen istandgøring, ud over skylning i koldt vand. Det er dog klogt at gøre knækprøven også her. Sæsonen for danske aspar­ges er maj-juni, sæsonen slutter tæt omkring sankt­hans. Men der importeres asparges så at sige hele året. En måneds tid før de danske kommer, ses af og til bundter af importerede. De er ofte billige, men desværre også ofte af ringe kvalitet. Fra Frankrig importerer vi en sartlilla/sartgrøn asparges af fremragende kvalitet. Den koster derefter.
Og så er sidste nye skud på' asparges-stammen frosne asparges.

 
Kog ikke asparges for længe. 6-7 minutter i letsaltet vand er nok til hvide asparges. Er de tykke, kan man lade dem stå 1-2 minutter i kogevandet, før de tages op og drypper af på en rist eller om­vikles med et rent klæde. Grønne asparges bliver lækrest på den halve tid. Aspargeshoveder er meget sarte. De tåler i virkeligheden kun at være i berøring med varme ½-1 minut. Tænk på det, når der laves suppe eller andet, der kræver aspargeshoveder. Brug gerne afkog af træede stykker og skræl som kogevand (siet). Det intensiverer aspargessmagen.

 
En aspargeskoger er en høj, smal gryde, der kræver, at aspargeserne koges/dampes stående og bundtet i letsaltet vand til »skuldrene«. Dampen klarer resten.
I øvrigt er rå asparges særdeles delikate i salater.

 
Asparges kan fryses. Grønne asparges blancheres i 3 minutter og hvide, skrællede, i 5 minutter.
Holdbarhed: ca. 12 måneder.

 
Se de bedste opskrifter med Asparges 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (12 stemmer)
Siden er blevet set 3.816 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her