Logo

Andesteg med majroer - prøv Kogebog.dk først 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Andesteg med majroer - prøv Kogebog.dk først 💘 

 
Når man steger en hel and på begge sider og derefter lægger den på ryggen for at stege færdig, bliver brystkødet ikke så let tørt. Anden får saft og smag af majroer og bacon.
Forberedelsestid 40 min. Tilberedning 1 time 40 min. Krævende. Til 4 pers.

 
# Ingredienser
1 and på 1¼ kg, istandgjort og bundet op (bed evt. slagteren om dette)
olie, til stegning
60 g smør, blødgjort
200 g andeafskær (vinger, hals etc.), hakket
1 kg majroer
300 g bacon, i 1 cm tern
20 g smør
1 tsk sukker
1 skalotteløg, hakket
1 spsk hakket selleri
1 spsk hakket gulerod
1 spsk hakket løg
7½ dl ande- eller hønsebouillon (se opskrift)
1 bouquet garni (se opskrift)

 
* Tilberedning
1. Stil ovnen på 200 °C. Pensl et ovnfast fad med 2 spsk olie.
Krydr anden med salt og peber og gnid den med olie.
Læg anden på den ene side i fadet, læg smørklatter på anden.
Stil fadet i ovnen og brun anden i 20 min.
Dryp af og til med fedtstoffet fra fadet.
Vend anden om og brun den 20 min. mere. Dryp anden med fedtstof.
Vend den om på ryggen, læg vinger og hals etc. i fadet.
Lad den stege 15 min, mens der jævnligt dryppes med fedtstof fra fadet.

 
2. Skræl majroerne og brug et melonkuglejern til at skære majroerne ud i kugler.
Læg dem i koldt vand.

 
3. Varm lidt olie på en pande og brun baconternene. Stil dem til side.
Afdryp majroekuglerne og tør dem i et viskestykke.
Kom dem i en gryde sammen med smør, sukker og salt.
Hæld koldt vand på, så det dækker, og damp kuglerne møre over jævn varme.
Væsken skal være kogt ind og kuglerne glaserede og blanke.
Tag gryden fra varmen og tilsæt baconternene. Rør rundt og stil det til side.

 
4. Tag anden op fra fadet og hold den varm.
Tag vinger og hals etc. op og hæld det meste af fedtet fra fadet,
så der kun er andesky og lidt fedt tilbage.
Kog skyen ind over jævn varme, til den er tyk og fedtet klart.

 
5. Tilsæt vinger og hals etc. samt grønsager og sauter 2 min.
Tilsæt bouillon og bouquet garni og hæld derpå det hele i en gryde.
Bring det i kog, dæmp så varmen og kog skyen 20-30 min, til den er reduceret til det halve.
Si den og kassér andedele og grønsager. Hold skyen varm.

 
6. Fjern bomuldssnoren fra andestegen og læg anden på et forvarmet fad.
Varm bacon og majroer op og læg blandingen rundt om anden.
Dryp halvdelen af saucen over grønsager og bacon og server resten af saucen til.

 
Se alle de bedste opskrifter med Andesteg

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.287 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her