Logo

Andebryst stegt i ovn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Andebryst stegt i ovn 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca. 20 min. Stegetid, rosti: ca. 25 min. Svær at lave. Retten er dyr. (4 personer)

 
# Ingredienser til Andebryst stegt i ovn
800 g andebrystfileter
(groft) salt

 
Sauce:
5 cl armagnac (eller cognac)
12,5 cl (halv)tør hvidvin
15-20 madagascar peberkorn (fra dåse)
5 cl skyllevand fra peberkornene
12,5 cl hønsebouillon
5-6 champignoner
2 dl (skummet)mælk
1/2 rød peberfrugt
ca. 2 spsk kvark (5%)

 
Rösti:
3 store, gamle kartofler
2 skalotteløg
2 spsk (ande)fedt eller olie
salt og peber

 
Endvidere: 500 g blomkål, broccoli eller grøn salat
Ovnfast fad
*
Sådan laves Andebryst stegt i ovn
Sauce:
1. Kog hvidvin og armagnac ind, til der kun er 3-4 spsk tilbage.
Tag peberkornene op af lagen i dåsen og skyl dem kort over en skål.
Tilsæt ½del skyllevand fra peberkornene, ikke lagen, den er for stærk.
Tilsæt herefter bouillon.
Lad denne blanding snurre en lille halv time under låg.

 
2. Kog imens de istandgjorte champignoner ca. 10 min. i mælken.

 
3. Kom champignonerne i blenderen sammen med noget af mælken, hvori de er kogt.
Tilsæt kvarken og blend til en ensartet, grødet masse.
Juster med mælken fra champignonerne.

 
4. Hæld blenderens indhold i gryden med vinsaucen og rør det godt sammen til en cremet sauce.

 
5. Skær peberfrugtkødet i små terninger eller hak det og kom det i saucen sammen med peberkornene.
Kog saucen igennem og smag til med salt og peber.
Tag saucen fra varmen og lad den vente med låg på.

 
Rösti:
6. Skræl kartoflerne og riv dem groft på råkostjernet.
Tryk dem tørre i et klæde.

 
7. Pil løgene og hak dem fint og bland dem med kartoflerne.

 
8. Krydr kartoffel-løgblandingen med salt og peber.
Smelt fedtstoffet på panden og kom kartoffel-løgblandingen på.
Tryk den til, så den danner en kage.

 
9. Steg kartoffelkagen gyldenbrun på undersiden ved jævn varme, 12-14 min.
Vend den og steg den ligesådan på den anden side.

 
Andebrystfileter:
10. Sæt ovnen på 250 °C.
Rids eller prik andebrystfileterne, så overflødigt fedt nemt kan løbe fra under stegningen.

 
11. Læg fileterne i et ovnfast fad med skindsiden opad og drys med (groft) salt.
Lad fileterne stege ca. 20 min., lidt længere eller kortere, alt efter hvor rosa kødet ønskes.
Lad kødet stå 5 min., før det skæres ud.

 
12. Del blomkål eller broccoli i små buketter og kog dem 2-3 min. i letsaltet vand.
Varm saucen.

 
Anretning:
Skær kødet i skrå skiver og anret dem på varme tallerkener.
Fordel rösti og blomkål eller broccoli ved, og dæk med lidt af saucen.
Server resten til.
Se flere opskrifter med And

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 8.998 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her