Logo

And, sprængt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

And, sprængt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 50 min. Saltning: 2 døgn Kogetid: ca. 1½ time. Middelsvær at lave. Retten er dyr. Retten kan tilberedes i mikroovn. Retten kan fryses (4 personer)

 
# Ingredienser til And, sprængt:
1 (friskslagtet) and (ca. 2,5 kg)

 
Til indgnidning:
½ citron
2 dl groft salt (ca. 165 g)
0,5 dl sukker (ca. 40 g)

 
Saltlage:
3 l koldt vand
3 dl groft salt (ca. 250 g)
0,75 dl sukker (65 g)

 
Kogelage:
2 gulerødder
2 stængler blegselleri eller ¼ selleri
1 porre
1 løg
4-6 hele peberkorn
Suppevisk: persille, porretop, laurbærblad, timian, (bleg)selleritop

 
Tilbehør:
1 blomkålshoved
4 små porrer
4 gulerødder, ikke for store
8 jævne kartofler

 
Flødepeberrod:
1 dl piskefløde
2-3 spsk friskreven peberrod
lidt citronsaft eller eddike
sukker

 
* Sådan laves And, sprængt:
1. Begynd 2 døgn før: Skyl og tør anden godt.
Gnid den udvendigt og indvendigt med den halve citron.

 
2. Bland de 2 dl salt med sukkeret og gnid anden udvendigt og indvendigt med blandingen. Stil den koldt 1 døgn. Vend den af og til.

 
Saltlage:
3. Kog vandet op med salt og sukker. Skum lagen og lad den køle af.

 
4. Læg anden i den kolde lage og læg let pres på, så anden holdes under lagen.
Lad den stå i køleskab et døgn.

 
5. Tag anden op af lagen og skyl den koldt.
Læg den i en gryde og dæk med koldt vand.

 
6. Bring vandet i kog, skum godt.
Smag på vandet, er det meget salt, kasseres det helt eller delvis og frisk vand tilsættes.
Kog atter op og smag.
På denne måde risike­rer man ikke en for salt and.

 
7. Tilsæt de rensede grønsager, peberkorn og suppevisk og lad anden koge ved svag varme under låg i 1 time.

 
Tilbehør:
8. Tag grønsager og suppevisk op, kasser dem, og tilsæt de friske, istandgjorte porrer, gulerødder og kartofler.
Kog yderligere en lille ½ time.

 
9. Kog blomkålen 20 min. i letsaltet vand i en gryde for sig.

 
Flødepeberrod:
10. Pisk fløden stiv.
Riv peberroden og bland den i flødeskummet.
Smag til med citron (eddike) og sukker.
Stil flødepeberroden køligt til den skal serveres.

 
Servering:
Tag anden op af suppen og skær den i passende stykker. (se: And).
Tag også grønsagerne op.
Anret grønsagerne ved anden og server straks.
Server flødepeberroden til i en kold skål.

 
Tips: En frossen and af denne størrelse er ca. 2 døgn om at tø igennem i køleskab.
Sprængte ænder kan bestilles hos slagteren og er således klar til kogning.
Grønsagerne, der serveres til, kan varieres efter årstiden.
Suppen kan bruges som basis for grønsagssuppe.
En frossen and kan bruges, så snart den er optøet nok, til at den kan gnides ind.
Eller man kan nøjes med at sprænge den i saltlagen, så kan den lægges direkte i frossen.
Beregn nogle timer mere i lagen.
Flødepeberroden kan halvfryses og serveres til i skiver.
Kan fryses; holdbarhed: 1-3 måneder.
Se flere opskrifter med And

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (7 stemmer)
Siden er blevet set 19.114 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her