Logo

And som i Peking

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

And som i Peking 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 1½ time. Stegetid: ca. 1½ time. Svær at lave. Retten er dyr.
4 personer.

 
# Ingredienser til And som i Peking:
1 (friskslagtet) and (ca. 2 kg)

 
Marinade:
5 cl kinesisk soja
5 cl risbrændevin (sake) eller tør sherry
5 spsk flydende (akacie) honning
1 dl sesam- eller jordnøddeolie
1 tsk stødt ingefær

 
Sauce:
skyen fra anden
1 dl vand
soja
lidt sukker

 
Kinesiske pandekager:
300 g hvedemel
2 dl kogende vand
2 spsk kinesisk soja
Forslag til grønsager: agurkestave, forårsløg, bønnespirer, mandarinbåde eller -skiver

 
* Sådan laves And som i Peking:
1. Skær først anden igennem langs brystbenet med en skarp kniv.
Del den fra halsen ned mod gumpen.
Løsn rygraden i begge sider med en tung, skarp kniv.
Skær den ud, men ikke helt igennem.
Anden skal hænge sammen et par cm over gumpen.
Fjern hals og de yderste vingespidser.
Tør anden meget godt med et rent viskestykke.
Læg den evt. til tørre med skindsiden opad et par timer, et køligt og tørt sted.

 
2. Bland marinaden. Pas på med soja, den kan gøre marinaden for salt.
Sæt ovnen på 160 °C.

 
3. Læg anden på risten over bradepanden med skindsiden nedad, bredt helt ud.
Pensl indersiden med marinaden og lad anden stege ½ time.
Vend den og pensl skindsiden og steg yderligere ½ time. Pensl den af og til.

 
4. Sæt varmen op til 250 °C.
Pensl igen og brun anden, til den er lak-rødbrun, ca. 20 min.
Dæmp evt. for varmen de sidste 5 min., hvis den tager for meget farve.

 
5. Sluk for ovnen og lad anden blive stående for åben ovndør et par min.
Tag anden ud af ovnen og lad den stå ca. et kvarter, inden den skæres ud.

 
Sauce:
Hæld skyen fra bradepanden op i en gryde.
Tilsæt 1 dl vand, lad det koge op, skum fedtet af, og smag til med soja og sukker.

 
Pandekager:
Kom hvedemelet i en skål.
Lav en fordybning i midten og hæld det kogende vand i.
Ælt det sammen til en dej.
Dæk den med et fugtigt klæde og lad den hvile 15 min.

 
Rul dejen ud på et melet bord. Den skal være ½ cm tyk.
Udstik cirkler på ca. 6 cm (et glas kan bruges).
Pensl halvdelen af dem med olie og læg dem oven på de upenslede cirkler.

 
Rul de sammenlagte cirkler til pandekager på ca. 15 cm i diameter.
Steg dem på en tør hed pande i ca 1 minut på hver side.
(Hold dem evt. varme i ovnen for åben ovndør).
Del pandekagerne og stænk dem med soja, straks før de spises.

 

And som i Peking 


Servering:
Skær anden ud og server den med de istandgjorte grønsager og mandarinbådene.
På original Pekingvis spises andekødet i små stykker, ligesom det sprøde skind, indpakket i en pandekage sammen med nogle af grønsagerne.

 
Tips: Pekinganden er en særlig, hvidhudet and, der opdrættes langs bredden af småfloder i Pekings omegn. Rigtigt tilberedt tømmes den for indmad via et lille hul under den ene vinge. Herefter pensles den med soja-honning-blanding og drejes/ svinges over gløder, til den er færdig, dvs. gennemstegt, lakrød og sprød.
Også hoved og næb (smukt istandgjort) bruges.
Ligesom der sluttes af med en suppe kogt på andefødder, vingespidser m.m.
En skål med ris mangler heller ikke.

 
Se alle de bedste opskrifter med And

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.696 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her